Erhvervsakademiet Lillebælt

(Udløbet) 1-2 undervisere inden for grundlæggende sygepleje

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vil du være med til at uddanne de sygeplejersker, der gør den gode forskel i praksis?

Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, søger lektorer/adjunkter til fastansættelse og årsvikaransættelse.

Vi kan tilbyde ansættelse i et højt fagligt og engageret undervisningsmiljø, med en organisering i semesterteams.

Vi har en høj grad af faglig og pædagogisk videndeling og vægter kontakten til de studerende meget højt. Pædagogisk har vi problembaseret læring, læring i simulationscenter og udvikling af IT og teknologi i undervisningen.

Der er gode muligheder for faglig, pædagogisk og personlig udvikling i samspil med studerende og kolleger. Vi har samarbejde med såvel efter- og videreuddannelsesafdeling samt forskningsafdeling.

Vi prioriterer god introduktion til stillingen samt et tæt samarbejde med andre undervisere og ledelse.

Sygeplejerskeuddannelsen og UCL er en organisation i konstant bevægelse og forandring.

Dine kvalifikationer

Vi søger undervisere, der:

· er uddannet sygeplejerske og har klinisk erfaring

· har afsluttet en relevant kandidat-/masteruddannelse og gerne en Ph.d. inden for det sundhedsfaglige område

· har et organisatorisk mind-set og ønsker at indgå i en meget dynamisk organisation

· har lyst og interesse for det pædagogiske og faglige arbejde sammen med studerende og kolleger

· har undervisningserfaring og helst fra professionsbacheloruddannelsesniveau

· kan arbejde selvstændigt, være i proces og har gode samarbejdskompetencer

· kan samarbejde med teams internt i uddannelsen, på tværs i UCL og med eksterne samarbejdsparter med henblik på at planlægge, gennemføre og tilrettelægge uddannelse på professionshøjskoleniveau og ved efter-videreuddannelsesaktiviteter

· kan indgå i løsning af forskning/udviklingsopgaver

· kan anvende it som arbejdsredskab til pædagogiske, udviklings- og driftsmæssige opgaver

· har interesse for udvikling af undervisning generelt, tænker innovativt, kan gøre brug af teknologi i undervisningen

· kan varetage vejledningsopgaver og prøver. Begge dele på flere niveauer

· kan undervise på engelsk

Særlige undervisningsområder

Sygepleje på flere niveauer dog særligt grundlæggende, akut/kritisk sygepleje, sygeplejerskens undervisende og vejledende funktion samt sygepleje i forskellige sektorer bl.a. borgernær og psykiatrisk sygepleje.

Undervisning i vores simulationscenter samt undervise inden for flere af nedenstående fagområder: Sygeplejefaget, sociologi, psykologi, pædagogik/sundhedspædagogik, organisation/ledelse/jura.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10) samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved professionshøjskoler, erhvervsakademier og Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb jf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved professionshøjskoler, erhvervsakademier og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Lektorer, som er bedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen (CVU-stillingsstrukturen), kan sammen med deres ansøgning vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5. Du skal sammen med din ansøgning til en lektorstilling vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse på maksimalt 8 sider med en redegørelse for sine kompetencer med henvisning til kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1, der vedrører kompetence til at arbejde med forskning- og udvikling. I forbindelse med evt. ansættelse igangsættes en bedømmelsesproces.

Stillingerne er på 37 timer pr. uge og til besættelse til 1. marts 2021 eller efter aftale.

Vil du vide mere?

Oplysninger kan fås ved henvendelse til Uddannelsesleder Birgit Hedegaard på mobil: 40 35 54 07 eller mail bmhm@ucl.dk.

På grund situationen med COVID-19 i Danmark, er det usikkert, hvordan vi kan holde samtaler, men vi forventer at gennemføre dem den 21. og 25. januar 2021, og som minimum at holdes samtalerne virtuelt.

Du kan læse mere om Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og UCL erhvervsakademi og professionshøjskole på www.ucl.dk

Ansøgning

Send din ansøgning via vores hjemmeside www.ucl.dk/job senest den, 15. januar 2021.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

  • Oprettet:

    -

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-15
  • Typer:

Del Link kopieret