Aarhus Universitet

(Barselsvikariat) Forskningsgruppekoordinator (AC-fuldmægtig) søges til lnstitut for Datalogi, Aarhus Universitet

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Brænder du for uddannelse, forskning og digitalisering?
lnstitut for Datalogi, Aarhus Universitet, søger en akademisk uddannet, administrativ medarbejder (37t/uge) til et barselsvikariat på 10 måneder som forskningsgruppekoordinator (FGK) med tiltrædelse 15. juni.

lnstitut for Datalogi er en af hovedaktørerne i IT-byen Katrinebjerg og dermed en del af et af de mest dynamiske IT-forsknings- og uddannelsesmiljøer i Danmark. Aarhus Universitet har desuden vedtaget en større digitaliseringssatsning, som betyder, at instituttet er inde i en årrække med vækst.

Om stillingen
Der er tale om et barselsvikariat (37 timer/uge), hvor du vil blive en del af den teknisk-administrative stab på 16 dedikerede medarbejdere, med reference til sekretariatslederen. Som forskningsgruppekoordinator (FGK) er du fysisk placeret tæt på de forskningsgrupper, du servicerer. Vi vægter faglige udfordringer, fleksibilitet og godt kollegaskab højt, og instituttet er en udpræget international arbejdsplads, som værdsætter en uformel omgangstone.

Arbejdsopgaver
Som FGK skal du løse en bred palette af administrative opgaver i tæt samarbejde med forskerne og dine administrative kolleger:
  • Administrativ understøttelse af to af instituttets forskergrupper (Logic and Semantics og Programming Languages), fx afrapportering på EU-ansøgninger og dag-til-dag administration for forskerne
  • Koordination og udførelse af diverse administrative opgaver i samarbejde med administrationscenter Science and Technology, herunder samarbejde med økonomi, HR, IT bygningsdrift m.fl.
  • Praktiske opgaver i forbindelse med kontorflytninger
  • Vedligehold af visse websider
  • Administrativ support for instituttets ph.d.-udvalg
  • Planlægning og afvikling af ph.d. retreat
  • Tværgående journaliseringsopgaver
  • Planlægning og afvikling af større og mindre arrangementer i Aarhus (konferencer, workshops m.m.)
  • Instituttets alumnekoordinator (begrænset omfang)
  • Indgå i instituttets fundraising aktiviteter (hvis du har kompetencerne og interessen)
  • Andre tværgående opgaver i den administrative stab

Kvalifikationer og personlige egenskaber
  • Du har en lang videregående uddannelse
  • Gerne et par års relevant erhvervserfaring
  • Du begår dig selvfølgelig flydende på engelsk i skrift og tale
  • Du er udpræget service-minded med høj arbejdskapacitet
  • Du er god til projektledelse, pragmatisk og løsningsorienteret indstillet
  • Du trives med et miks af drifts- og udviklingsopgaver
  • Du er selvstændig, proaktiv og god til at prioritere din tid
  • Du er grundig, god til at følge op og en stærk afslutter
  • Du trives i en kompleks og stor organisation
Det er en klar fordel, hvis du har gode IT-kundskaber, har mod på at lære nye systemer at kende og har indblik i universitetssektoren. Endelig er erfaring med journalisering et plus. Du vil i øvrigt modtage grundig sidemandsoplæring ligesom vi vil sørge for at der bliver lavet et skræddersyet onboarding program til dig.

Ansøgningsfristen er d. 10. Maj 2021 og vi forventer at afholde samtaler i begyndelsen af uge 20.

Hvis du har spørgsmål til stillingen skal du kontakte Chefrådgiver og Sekretariatsleder Na Ree Sørensen på mail nrs@cs.au.dk eller telefon 23357280.

Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Åbogade 34, 8200 Aarhus N, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Om instituttet
Institut for Datalogi tæller omkring 150 medarbejdere og næsten 1000 studerende. Du kan læse mere om instituttet på www.cs.au.dk.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus University is an academically diverse and research-intensive university with a strong commitment to high-quality research and education and the development of society nationally and globally. The university offers an inspiring research and teaching environment to its 38,000 students (FTEs) and 8,000 employees, and has an annual revenues of EUR 885 million. Learn more at www.international.au.dk/

Frist: 10. maj 2021

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret