Professionshøjskolen VIA University College

(Udløbet) Adjunkter/lektorer til VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Ved Sygeplejerskeuddannelsen Viborg, VIA University College, er 2 stillinger som adjunkt/lektor på henholdsvis 30 og 37 timer ledige pr. 16. august 2021 eller efter aftale. Samt et barselsvikariat på 37 timer pr uge. 

De faste stillinger
Ved ansættelse som adjunkt i de faste stillinger, vil du indgå i VIAs lektorkvalificeringsforløb. Hvis du er lektorbedømt i henhold til Professionshøjskolernes nuværende stillingsstruktur sker ansættelsen som lektor. 

Barselsvikariatet
Ved ansættelse i barselsvikariatet er der ikke mulighed for at opnå lektorkvalificering. Hvis du er lektorbedømt i henhold til Professionshøjskolernes nuværende stillingsstruktur sker ansættelsen som lektor. Ansættelse i vikariatet er tidsbegrænset med en forventet varighed på 10 måneder.

Spændende undervisermiljø
På Sygeplejerskeuddannelsen Viborg bliver du en del af en kollegagruppe med 22 engagerede og dygtige kollegaer på både det fysiske campus udbud, NET-uddannelses udbuddet og det særligt tilrettelagt forløb (STF). Dertil kommer samarbejde med Center for forskning i klinisk sygepleje (CFKS) og muligheder for undervisning på det internationale semester.

På Sygeplejerskeuddannelsen Viborg optager vi omkr. 150 sygeplejestuderende om året, heraf 28 på Sygeplejerskeuddannelsen NET og 30 på det særligt tilrettelagt spor for uddannede social- og sundhedsassistenter. Sygeplejerskeuddannelsen Viborg er ét af 6 udbudssteder i VIA Sygeplejerskeuddannelsen og vi samarbejder tæt med de øvrige udbudssteder, og de øvrige uddannelser i VIA.  

Gældende for stillingerne:
Dine opgaver
•    Udvikling, planlægning og gennemførelse af undervisningsaktiviteter, vejledning og eksamination i den teoretiske og den kliniske del af uddannelsen
•    Opgaverne vil primært være knyttet til grunduddannelsen med mulighed for undervisningsopgaver inden for efter-/videreuddannelse
•    Deltagelse i udvikling og koordinering af uddannelsens tilrettelæggelse, samt evaluering og kvalitetssikring i samarbejde med kolleger i teams
•    Deltagelse i forsknings-, udviklings- og innovative aktiviteter

Dine kompetencer
Vi forventer, at du:
•    har en sygeplejerskeuddannelse som grunduddannelse, samt en relevant videreuddannelse på kandidat-, master- eller ph.d. niveau
•    har undervisnings- og vejledererfaring inden for det sundhedsvidenskabelige område, samt gerne pædagogiske kvalifikationer
•    har interesse for undervisning i sygeplejefaglige områder, entrepreneurskab, og en innovativ tilgang i forhold til sygeplejeprofessionens udvikling
•    har interesse i at undervise i sygdomslære og/eller folkesundhedsvidenskab, samt har forudsætninger for at kunne indgå i studievejledning
•    er it-kyndig på avanceret brugerniveau og kan anvende it i undervisningen, samt har interesse for it-pædagogik og elæringsproduktion
•    vil indgå i udvikling af studiemiljø på uddannelsen og campus, og indgå i samarbejde med øvrige uddannelser
•    kan arbejde selvstændigt i forhold til de mangeartede opgaver og relationer, man indgår i som underviser

Vi tilbyder
•    En spændende stilling i en engageret og ambitiøs uddannelse, hvor der er fokus på nytænkning og udvikling
•    En arbejdsplads, hvor samarbejde og undervisernes trivsel prioriteres højt i hverdagen
•    Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
•    Muligheder for tværfagligt samarbejde på campus og i VIA
•    Introduktion til din nye jobfunktion og tæt samarbejde med kollegaer

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Kirsten Bjerg på telefon 87 55 22 06. Læs mere om os på www.via.dk/sygeplejerskeiviborg. 

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1065 af 4. juli 2016 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183358
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Lektorer, som er bedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, kan vedlægge ansøgningen en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i lektorkvalificeringsbekendtgørelsen.

Hovedarbejdssted er Campus Viborg, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Ansøgningsfristen er den 26. maj 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22.
Du bedes angive i din ansøgning om du er interesseret i en fast stilling eller barselsvikariatet eller i begge stillinger. 

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. Fordi det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret