ACCOUNTOR DENMARK A/S

Controllere til vækstvirksomhed i IT-branchen - Midtjylland

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Trives du i en stilling, hvor du løbende udvikler din faglighed, har selvstændigt ansvar for dine opgaver, og kan sparre med dygtige og engagerede kolleger? Er du selvkørende, analytisk, og bidrager du til optimering og udvikling?

Til vores kunde EG A/S, som er en førende skandinavisk it-virksomhed med mere end 1.000 medarbejdere, søges stærke controllere til Group Controlling. Virksomheden er inde i en rivende udvikling, der forventes at fortsætte blandt andet gennem opkøb, hvilket giver en dynamisk hverdag med mange faglige udfordringer og fortsatte gode udviklingsmuligheder for den enkelte medarbejder.
Group Controlling indgår som en del af koncernens samlede finance-funktion i Ikast, der består af i alt ca. 35 medarbejdere opdelt i teams, der supporterer koncernens forskellige forretningsenheder. Afdelingen er kendetegnet ved høj professionalisme, uformel omgangstone og stor ansvarsfølelse – både over for opgaver, forretningen og på tværs af de enkelte teams. Du bliver del af et team på 12 personer, hvor det kollegiale, arbejdsmoral og hjælpsomhed er i højsædet.

Stillingen:
Som controller får du en afvekslende hverdag, hvor du driver dine opgaver i samarbejde med teamet og selvstændigt. Du forventes at varetage en del af den daglige drift samt at byde ind med udviklingstiltag, der gennemføres i samarbejde med dine kolleger.
Dine vigtigste opgaver vil være:
  • Finansiel og business controlling af EG koncernens costcentre og forretningsenheder
  • Optimering af processer og forretningsgange
  • Regnskabsmæssig support til forretningsenheder og øvrig finans
  • Medvirke til udarbejdelse af årsregnskab, budgetter og forecasts
  • Medvirke til lukning af månedsregnskaber
  • Deltagelse i ERP implementering og videreudvikling heraf
  • Ad-hoc opgaver, herunder periodiserings-, afstemnings- og analyseopgaver
Om dig:
Vi forestiller os, at du har 4-7 års erfaring fra en lignende stilling, kombineret med teoretisk videreuddannelse på eksempelvis HD eller cand.merc. niveau. Du har en god grundlæggende regnskabsforståelse, analytisk sans og går struktureret til arbejdsopgaverne for at overholde deadlines. Du trives i en til tider travl hverdag og sikrer, at tingene bliver gjort, også når det kræver fleksibilitet.

Vi forestiller os, at du:
  • Er en god formidler og kan kommunikere med mange typer af mennesker
  • Arbejder selvstændigt, engageret og proaktiv i forhold til opgaveløsning
  • Har god IT-forståelse og benytter Excel på højt niveau
  • Generel god ERP forståelse. Erfaring med AX/Netsuite og/eller TM1 er en fordel
Du er fagligt velfunderet og er praktikeren, der i dialog med din nærmeste leder – evner at prioritere og strukturere både de faste opgaver, løbende projekter og ad hoc opgaver
Du arbejder selvstændigt, tager ejerskab, arbejder fokuseret og proaktivt, og evner at samarbejde på en konstruktiv måde både i teamet og på tværs af organisationen. Du arbejder med høj struktur, har blik for detaljen, og formår at bevare overblikket og roen når det går stærkt, også i forhold til at overholde tidsfrister og deadlines.
Som person er du imødekommende og er en udpræget holdspiller, der udviser respekt, humor og rummelighed.

EG A/S tilbyder:
  • En spændende og varieret hverdag i en hastigt voksende virksomhed med fokus på både faglig og personlig udvikling.
  • Et professionelt og forretningsdrevet miljø med en uformel og humoristisk tone
  • Superdygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv vidensdeling
  • En travl og foranderlig hverdag med mulighed for selv at sætte præg på jobbet
  • Investering i din personlige udvikling gennem udfordrende opgaver og målrettet udvikling
  • Høj prioritering af sundhed og trivsel.
Placering: Ikast eller Århus

Ansøgningsproces
Send venligst din ansøgning samt CV via nedenstående link. Du opfordres til at søge hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ønsker du yderligere oplysninger
Kontakt venligst Senior HR- og Rekrutteringskonsulent Stig Bülow hos Accountor Danmark A/S på + 45 44 50 13 59
 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret