Danmarks Tekniske Universitet

(Udløbet) Datatekniker til understøtning af undervisning

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vil du arbejde med at udvikle og vedligeholde eksperimentelle faciliteter til fremtidens ingeniører? Drives du af faglig nysgerrighed, og ønsker du at afprøve teknologiers grænser? Så har du nu muligheden for i Design Build Lab at bidrage til udviklingen af det tekniske fagområde, samtidig med at dine egne tekniske kompetencer udvikles og styrkes!

Laboratorierne på DTU Engineering Technology, Design Build Lab, er af højeste standard, og de spiller en vigtig rolle i undervisningen. Du kommer til at arbejde under de bedste laboratorieforhold med adgang til den nyeste teknologi, og vi er i fortsat udvikling. DTU Engineering Technology er et institut, hvor eksperimentelt arbejde og faglig udvikling er dagligdag, når de 12 ingeniørassistenter i laboratorierne bidrager til undervisningen på DTU's diplomingeniøruddannelser i alt fra højspændingslab, softwarelab og sundhedslab til metalbearbejdning- og testlab.

Diversiteten i vores opgaver er stor, og dagligdagen spænder fra drift og vedligehold til udviklingsprojekter sammen med studerende og undervisere, hvor vores faglighed bliver udfordret - da vi undersøger teknologiens rammer og begrænsninger. Din opgave bliver at bidrage til, at de studerende kommer ud som nytænkende, nysgerrige ingeniører med høj faglighed.

Dyb faglighed gennem eksperimentelt arbejde Ny teknologi og en nysgerrig tilgang er en prioritet, og vi søger lige nu en dygtig ingeniørassistent, gerne nyuddannet, der brænder for fortsat at lære, at eksperimentere og teste teknologiens muligheder - og som selvfølgelig tager ansvar og kan drive egne opgaver! Du vil blive en del af DTU Engineering Technologys laboratorieafdeling 'Design Build Lab', der arbejder inden for en bred vifte af fagområder. Du bliver en del af et meget dynamisk team af faglige specialister, der både arbejder individuelt og tværfagligt. Vi prioriterer alle faglighed på højt niveau og motiveres af eksperimentelt arbejde, og samarbejdet med de studerende. Vi sætter den teknologiske viden højt. Vi har fokus på, hvordan teknologien udvikler sig, og vi holder os fagligt opdaterede. Du vil understøtte undervisningen gennem laboratorieforlagte kurser, projektarbejde og forberedelse/udførelse af eksperimentelt arbejde sammen med studerende og undervisere.

Dit primære fokus vil være i softwarelab og sundhedslab, hvor du både vedligeholder og udvikler laboratorierne, herunder vedligehold af vores servere, datanetværk og software. Du vil få en central rolle, hvor du vil indgå i samarbejde med undervisere omkring undervisningsunderstøttende aktiviteter, herunder udvikling af nye faciliteter og demonstrationsopstillinger. Du vil gennem kurser, projekter mm understøtte de studerendes læringsproces ved at sætte kontekst på teorien.

Vi forventer, du kommer med faglige forudsætninger, så du selvstændigt kan varetage opgaver inden for:
  • UNIX/Linux/Oracle
  • Windows
  • Cloud
  • Infrastruktur, herunder netværk, servere, backup og storage
  • Diagnosticering af forskellige former for IT hardware

Dine primære arbejdsområder ligger inden for konfiguration, drift, vedligeholdelse og diagnosticering af serverhardware, datanetværk og hardware til indlejrede systemer, herunder netværksudstyr, telemedicin og IoT. Du sikrer de tilhørende sikkerhedsaspekter, og du drifter software til understøttelse af netværks- og virtualiserings-services, herunder også operativsystemer. I sundhedslab vil du understøtte de studerendes arbejde

Ambitiøs og motiveret af at lære

Du skal have lyst til både drift og udviklingsprojekter. Du har ansvaret for driften, men samtidig skal du brænde for at eksperimentere med teknologierne, og udvikle nye systemer til eksperimenter.
  • Du er uddannet datatekniker eller datafagtekniker
  • Vi forventer ikke, at du er verdensmester i alle teknologier og operativsystemer, men du skal have lyst til at lære og bygge videre på det faglige fundament, du har med dig fra din uddannelse
  • Som person er du åben og omstillingsparat og har flair for at tale med slutbrugere og yde support i "øjenhøjde"

I Design Build Lab prioriterer vi samarbejde og fællesskabet, som sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen. Din hverdag bliver
  • Drevet af faglig nysgerrighed og har lyst til at bidrage til at udvide kendte teknologiernes grænser
  • Du er selvkørende, og søger feedback gennem andres meninger og erfaringer
  • Du behersker dansk i skrift og tale
  • Som person er du åben, ansvarlig og omstillingsparat og kan tale med både professorer og lærlinge
  • Du får en sjov og udfordrende hverdag på et teknisk eliteuniversitet fyldt med alsidige og forskelligartede opgaver og projekter
  • Du får en arbejdsplads, der prioriterer trivsel, samarbejde og giver fleksible arbejdsrammer

Din arbejdsplads

På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstitutioner mv.

Arbejdstiden er på 37 timer per uge (inklusiv frokostpause) samt flekstid.

Der forventes fleksibilitet i forhold til arbejdstid, men den vil sædvanligvis ligge mellem kl. 8-17. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 9. maj 2021. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte laboratorieleder Pia Holm Søeborg på phso@dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i
  1. DTU har 12.900 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret