Region Nordjylland

(Udløbet) Afsnitsledende sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Operationsafsnit i Hjørring - Aalborg Universitetshospital

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Afsnitsledende sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Operationsafsnit i Hjørring – Aalborg Universitetshospital

Vi søger en visionær, innovativ og kompetent afsnitsledende sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Operationsafsnit OKO, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hjørring. Afdelingen hører organisatorisk under Klinik Hoved-Orto, Aalborg Universitetshospital.

Vi har brug for en leder, der i samarbejde med resten af afdelingsledelsen kan motivere og skabe retning i en hverdag med et stort elektivt og akut patientflow, hvor det gode patientforløb og det gode arbejdsklima er i centrum - måske er det lige dig?

Afdelingen og opgaven
Ortopædkirurgisk afdeling, Hjørring varetager behandling af akutte og elektive patienter indenfor traumatologi, håndkirurgi, skulder albuekirurgi, idrætskirurgi knæ og hofte, sår, infektions- og amputationskirurgi samt fodkirurgi.
Afdelingen består af operationsafsnittet OKO, Artroskopisk Center med selvstændigt ambulatorium og operationsstuer, ambulatorieafsnit OKA, sammedagskirurgisk afsnit SDO med 10 senge og akut senge-afsnit 109 med 19 senge og tilhørende sårambulatorium med telemedicinsk funktion.

Operationsafsnittet betjener i alt 5 operationsstuer, heraf 2 i Artroskopisk Center.
Aktuelt har afsnittet 16 operationssygeplejersker ansat samt 1 klinisk afsnitskoordinator.

Afdelingsledelsen består af den ledende overlæge, ledende lægesekretær, afsnitsledende sygeplejerske for OKO og Artroskopisk Center, samt afsnitsledende sygeplejerske for 109, OKA og SDO.

Det er ledelsen, der sammen skal sikre høj kvalitet i patientforløbene, godt arbejdsmiljø, effektiv drift samt faglig og strategisk udvikling, plus god understøttelse af sygeplejerske med særlig funktion for udvikling og undervisning samt sygeplejerske, som varetager uddannelsesfunktionen.

Du vil referere til klinikchefen i Klinik Hoved-Orto, Aalborg Universitetshospital og få plads i den Udvidede Klinikledelse.
 
Vi tilbyder
  • Mulighed for at være med i at udvikle det ortopædkirurgiske speciale i Region Nordjylland
  • En engageret personalegruppe med høje faglige standarder
  • Mange forskellige samarbejdspartnere både internt og på tværs af specialer           
  • Muligheden for at være del af en afdeling i fremdrift og være med til at sikre gode patientforløb, samt bidrage til den i forvejen anerkendende personaleledelse vi har i afdelingen.
Vi forventer
  • Du kan dokumentere gode lederevner og gerne erfaring med personaleledelse
  • Du lever op til vores personalepolitiske værdier (Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme)
  • Du har gennemslagskraft og evner at skabe og vedligeholde gode relationer
  • Du er synlig og nærværende i kontakten med personalet
  • Du tør, og kan udfordre vante tankegange og arbejdsgange eksempelvis i forhold til drift og arbejdsplanlægning.
  • Du har visioner for udvikling med fokus på faglighed, tværfaglighed, kompetenceudvikling og forskning
Stillingen er med opstart 1. februar eller 1. marts 2021.
Der vil blive afholdt samtaler den 26. januar 2021.

 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    9000 Aalborg

  • Oprettet:

    2021-01-04

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-19
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret