Region Nordjylland

Bioanalytikerstillinger, Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Kunne du tænke dig at blive vores nye kollega, så har du muligheden nu.

Vi søger pr. 01.09.21 nogle engagerede vagtbærende bioanalytikere til vores store laboratorieafsnit på Aalborg Universitetshospital med ansættelsessted i Aalborg.

Om jobbet
Klinisk Biokemisk Afdeling er en aktiv del af det gode patientforløb på Aalborg Universitetshospital. Vi har fokus på udvikling, både af afdelingen og af bioanalytikerfaget. Derfor er der plads både til dig der drømmer om en funktion som diagnostisk samarbejdspartner eller fagspecialist, og til dig der evt. som nyuddannet ønsker at fordybe dig i kernefunktionen som vagtbærende bioanalytiker.
I vores afdeling har du muligheden for selv at være med til at forme din stilling, og sætte dit præg på din faglige udvikling i et tæt samarbejde med afdelingens mange faggrupper, bioanalytikere, laboranter, læger, kemikere og sekretærer.
Med udgangspunkt i dine faglige opgaver, vil du som udgangspunkt være tilknyttet én af vores to sektioner, sektion 1 med hovedvægt indenfor hæmatologi og koagulation, sektion 2 med hovedvægt indenfor stofkemi, immunkemiske analyser og medikamenter, begge med den store fælles funktion med POCT, blodprøvetagning, EKG, varetagelse af prøver fra praksis samt svaraflevering via (LABKA II) tilknyttet.
 
Vi tilbyder
  • et godt fagligt og socialt miljø med gode og aktive kolleger.
  • gode udviklingsmuligheder indenfor afsnittets forskellige laboratoriefaglige områder.
  • en god introduktionsperiode med grundig oplæring.
Vi forventer
  • Du er autoriseret bioanalytiker med interesse for klinisk biokemi, gerne med erfaring inden for området
  • Du er selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • Du er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
  • Du har kendskab til IT på brugerniveau, gerne med flair for teknisk udstyr
  • Du har sans for orden og systematik
  • Du har lyst til positivt at præge din arbejdsplads
  •  
Om os
Vidste du, at vi på Aalborg Universitetshospital har en af landets største klinisk biokemiske afdelinger, med landsdelsfunktion indenfor bl.a. blodprop- og blødningsudredning.
Vi har ca. 900.000 årlige patientkontakter samt et samlet årligt antal analyser på ca. 10 mio.
Vi er i dag beliggende på flere matrikler med laboratorieafsnit på Aalborg Universitetshospital Syd og Nord, Farsø, Hobro og Thisted.

Vi er en moderne afdeling, der arbejder på højt fagligt niveau under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse. Vi er til stadighed med til at udvikle faget, hvorfor forskning, udvikling og undervisning er synlige og vigtige dele af afdelingen.

Arbejdsmiljøet prioriteres højt og alle medarbejderes trivsel, faglige og personlige udvikling er væsentlig for afdelingens positive udvikling. Ud over en undervisningspolitik med kompetenceskoler for personalet, varetager vi undervisning for medicinstuderende, og er praktiksted for bioanalytikerstuderende.
Vi er DANAK akkrediteret, og arbejder efter ISO 15189 standardens retningslinjer.

Vil du vide mere
Afsnitsledende bioanalytiker Martin Nielsen, mobil 30465675 kan kontaktes for yderligere oplysninger om stillingerne.

Det praktiske:
Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. september 2021 eller efter aftale.
Der er tale om flere faste fuldtidsstillinger med vagtforpligtelser.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, mellem Danske Bioanalytikere og Region Nordjylland.

Samtalerne forventes afholdt i uge 21 og 22 / 2021.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret