Region Nordjylland

Anæstesisygeplejerske med særlig klinisk funktion som uddannelsesansvarlig i Anæstesiområdet Afdeling for Anæstesi og Intensiv Regionsh...

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Brænder du for at uddanne anæstesikursister til kompetente anæstesisygeplejersker og gode kolleger?
Ønsker du at arbejde blandt dygtige kolleger, hvor der i en travl hverdag også er plads til et godt socialt fællesskab?
Er du en engageret og kompetent klinisk anæstesisygeplejerske med viden om anæstesi og uddannelse, så har vi måske jobbet for dig!
Vi søger en anæstesisygeplejerske til en kombineret stilling med ca. halvdelen af arbejdstiden til klinisk funktion som uddannelsesansvarlig og ca. halvdelen funktion med klinisk anæstesi til ansættelse 1. maj eller efter aftale. Der er tale om en fast stilling på 37 timer i gennemsnit om ugen.
Funktionen som uddannelsesansvarlig vil være tværgående ift. anæstesiafsnittene i Hjørring og Frederikshavn, mens du ift. den kliniske funktion vil være tilknyttet afsnittet i Hjørring.

Vi tilbyder
  • Et arbejdsmiljø med fokus på faglig og personlig udvikling
  • En spændende og udfordrende hverdag med masser af ansvar
  • Engagerede ledere og kolleger, som forstår betydningen af et godt læringsmiljø
  • Stor bredde i de kliniske opgaver
  • En vagtfri stilling
  • Et grundigt introduktions program tilpasset din baggrund
  • Løbende sparring med de relevante ledere
  • Spændende deltagelse i arbejdet med anæstesiuddannelsen og samarbejde med uddannelsesansvarlige på tværs i regionen

For at kunne varetage udfordringerne hos os, vil vi klæde dig bedst muligt på. Du vil derfor i introduktionsperioden være tilknyttet erfarne kolleger.

Dine opgaver som klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske:
  • At tilrettelægge og sikre gennemførelse af den kliniske del af anæstesi-specialuddannelsen på Regionshospital Nordjylland efter den gældende uddannelsesordning
  • At supervisere de kliniske vejledere i de pædagogiske opgaver, der hører til funktionen
  • At bidrage til udvikling af specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje i tæt samarbejde med de øvrige uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker i Region Nordjylland
  • At supervisere kursisterne ved behov, samt sparre med de kliniske vejledere omkring anæstesiuddannelsen
  • At igangsætte og videreføre undervisnings- og udviklingsaktiviteter
  • At sikre vedligeholdelse af egne kliniske kompetencer

Vi forestiller os, at du har følgende personprofil:
  • Specialuddannet i anæstesiologisk sygepleje
  • Klinisk erfaring indenfor specialet
  • Motiveret for at uddanne dig på master niveau, hvis du ikke allerede har relevant kandidat- eller masteruddannelse
  • Pædagogiske kompetencer og undervisningserfaring
  • God til at formidle – såvel mundtligt som skriftligt
  • Gode samarbejdsevner fagligt og tværfagligt
  • Engageret, fleksibel og opsøgende
  • Struktureret og god til at organisere, prioritere og koordinere

Anæstesiafsnittene i Hjørring og Frederikshavn er en del af Afdeling for Anæstesi og Intensiv, som foruden anæstesiområdet varetager opvågning i Frederikshavn og opvågning, intermediær og intensiv i Hjørring.
Anæstesiafsnit Hjørring servicerer de kirurgiske specialer ortopædkirurgi, almen kirurgi, gynækologisk og obstetrisk kirurgi.
Anæstesiafsnit Frederikshavn servicerer de kirurgiske specialer ortopædkirurgi og urologi.
Vi er i alt ca. 50 anæstesisygeplejersker fordelt på de to matrikler. Vi lægger vægt på et godt tværprofessionelt samarbejde og vi vil gerne kendes på høj kvalitet og at vi stiller op, når der er brug for os!
Dine nærmeste samarbejdspartnere vil være de kliniske vejledere samt de afsnitsledende sygeplejersker for anæstesiafsnittene i Hjørring og Frederikshavn.

Samtaler forventes afholdt 20. maj 2021

 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret