Region Midtjylland

(Udløbet) AC'er søges til ambitiøs ledelsessekretariat i Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Ledelsessekretariatet ved Afdeling for Psykoser, AUH i Skejby, søger en AC-medarbejder til ledelsessekretariatet som kan tage del i klinikkens planlægnings-, implementerings- og driftsopgaver – gerne med bred erfaring indenfor projektledelse på sundhedsområdet, men også har lysten til at agere blæksprutte med en mangfoldig opgaveportefølje.
Det drejer sig om en fast fuldtidsstilling med ansættelsesstart 1.marts eller efter aftale.
 
Er du god til at:
  • Danne overblik, organisering og planlægning
  • Sikre fremdrift for et sundhedsfagligt udviklingsprojekt, så hele afdelingen arbejder sammen mod det fælles resultat?
  • Begå dig i samarbejde med det tværfaglige personale i klinikken, med ledelsen og med eksterne samarbejdspartnere?
  • Yde professionel støtte til ledelsesgruppen, så der frigives tid til kerneopgaven?
  • Serviceminded i en travl hverdag
Hvis du kan svare ja til de spørgsmål, så er denne stilling måske noget for dig!

Om jobbet
Du bliver en væsentlig brik i Afdelingsledelsens sekretariat, hvor du har som den fornemmeste opgave at understøtte ledergruppen og medarbejdere i at levere den bedst mulige udredning og behandling til afdelingens patienter. 

Som AC-medarbejder ved Ledelsessekretariatet løser du en blanding af planlægnings-og implementerings-, driftsopgaver samt ad-hoc-opgaver, og har reference til Afdelingsledelsen.

Planlægnings- og implementeringsopgaver samt sagsbehandling af patient-/klagesager er en af de største og højest prioriterede opgaver i din stilling.
Planlægningsmæssigt vil din opgave være Afdelingsledelsens kalenderstyring og sikre den overordnede mødebooking for afdelingsledelsen, herunder telefonpasning. Herudover organisering af afdelingens kursusaktivitet og ferieplanlægning.
Implementeringsmæssigt skal du blandt andet tage del i det kontinuerlige arbejde med at indfri de målsætninger der er sat op dels for Psykiatrien, men også for Afdeling for Psykoser. Der er løbende nye implementeringsopgaver og i disse dage er der særligt fokus på implementering og strukturering af afdelingens regionsfunktion på tværs af hele psykiatrien i Region Midtjylland, implementering og opkvalificering af introduktionsprogrammer m.m.  
 
Af øvrige driftsmæssige opgaver  
  • Bidrage med processtøtte ved opfølgning på møder
  • Support til Afdelingsledelsens forberedelse til deltagelse i møder.
  • Forefaldende sekretariatsopgaver herunder fx telefonpasning, servicering af ledelsen, mødeplanlægning, journalisering, varebestilling og tømning af afdelingens postkasse.
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg
  • Sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper
  • Selvstændig sagsbehandling.
  • Diverse kommunikationsopgaver 
  • Opdatering af E-dok
  • m.m.
     
De respektive opgaver løses individuelt, men fordeles i og af dit team og der er adgang til løbende sparring i teamet.

Afdelingsledelsens sekretariat er en lille tværfaglig gruppe bestående af lægesekretærer og sygeplejerske, hvor der er høj faglighed, godt kollegialt  miljø og fart på.

Vi forventer, at du
  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Har interesse for psykiatriområdet
  • Er initiativrig, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • Du har gode samarbejdsevner og formår at skabe netværk og resultater på tværs af vores egen organisation og på tværs af region, kommune og almen praksis
  • Du er struktureret og er god til at skabe struktur, fremdrift og overblik i din opgaveløsning
  • Du har interesse for at fungere som brobygger mellem de sundhedsfaglige, administrative og politiske dele af organisationen, og du er god til at formulere dig klart i både skrift og tale til forskelligartede modtagere
  • Du har lyst til at arbejde i et dynamisk og til tider travlt miljø, hvor humøret er højt og det kollegiale sammenhold prioriteres
Vi tilbyder:
  • God introduktion
  • Kontinuerlig sparring i forhold til opgaver og udfordringer
  • En afvekslende og spændende stilling med stort ansvar og gode muligheder for selv at præge funktionen
  • Inspirerende, engagerede og dygtige kolleger, både i afdelingsledelsen og blandt øvrige ledere og medarbejdere
  • Mulighed for faglig udvikling
Om os
Psykiatrien i Region Midtjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer i afdeling for psykoser.
Du kan læse mere om Afdeling for Psykoser på hjemmesiden https://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/auhpsykiatrien/afdeling-for-psykoser/om-afdeling-p/

Vil du vide mere
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du at få mere at vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Signe Dolmer på telefon 2112 8254/mail:  signe.dolmer@rm.dk evt ledende oversygeplejerske Inge Voldsgaard på telefon 2119 2014/mail: Inge.Voldsgaard@ps.rm.dk .

Det praktiske
Ansættelsesstart: Snarest og senest 1.marts 2021
Ansøgningsfristen er 14.januar 2021
Samtalerne forventes at blive afviklet 20.januar 2021

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Der er i Region Midtjyllands politik om, at man ved Aarhus Universitetshospital indhenter straffe- og børneattester på alle nyansatte medarbejdere. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    8200 Aarhus N

  • Oprettet:

    2020-12-31

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-14
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret