Region Midtjylland

(Udløbet) Afdelingsbioanalytiker til sektion for Præanalyse og POCT

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Afdelingsbioanalytiker til sektion for Præanalyse og POCT, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Horsens
   
Blodprøver og Biokemi tilbyder en afdelingsbioanalytikerstilling i et spændende laboratorium, hvor nærhed til patienter og kolleger, samarbejde med rekvirenter, kvalitet, faglighed, dygtighed og dristighed er nøgleord i strategien. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. marts 2020.

 Blodprøver og Biokemi
Afdelingen varetager den klinisk biokemiske funktion, og har derudover funktioner inden for knoglebank, klinisk immunologi, herunder donortapning, serologi og blodudlevering. Afdelingen har endvidere prøvetagning i Skanderborg Sundhedshus og Vitapark Odder. Vi er DANAK akkrediterede efter OSO 15189

Laboratoriet udfører analysearbejde inden for almen klinisk kemi, endokrinologi, hæmatologi, koagulation, syre-base, blodtypeserologi og allergidiagnostik. Derudover udfører vi distal blodtryksmåling.

Vi er i alt 75 medarbejdere, hvoraf de fleste er bioanalytikere.  Afdelingen er organiseret i tre sektioner med kompetencer centreret omkring henholdsvis præanalyse og POCT, biokemi og koagulation samt hæmatologi og serologi. Afdelingen har tre afdelingsbioanalytikere, to biokemikere, to læger, én uddannelseslæge, én bioanalytikerunderviser, der også er laboratoriefaglig konsulent, og én kvalitetsleder, der sammen med afdelingsledelsen leder driften af laboratoriet.

De kommende år vil etablering af fuldautomatiseret analysehal være i fokus.

Sektion for Præanalyse og POCT
Sektionen består udover afdelingsbioanalytikeren af en driftsspecialist og 20 bioanalytikere.

Arbejdsopgaver i Sektion for Præanalyse og POCT
  • Prøvetagningssteder i Skanderborg, Odder og Horsens
  • Mobiltjeneste
  • Prøvefordeling og forsendelse
  • Blodprøvetagning på sengeafdelingerne
  • POCT-analyser
  • EKG-optagelser ambulant og på sengeafdelingerne

Om jobbet som afdelingsbioanalytiker for Præanalyse og POCT
Jobbet som afdelingsbioanalytiker indebærer, at du skal stå i spidsen for Sektion for Præ-analyse og POCT og sammen med resten af ledelsesgruppen, sikre en konstant udvikling af Blodprøver og Biokemi i relation til dets medarbejdere, brugere, klinisk biokemiske afdelinger i regionen og andre interessenter. Vi forventer, at du har evner og lyst til at indgå i løsningen af strategiske udfordringer, både hvad angår:
  • personaleledelse og udvikling
  • arbejdstilrettelæggelse
  • daglig drift
  • optimering af arbejdsgange
  • kvalitetsarbejde
  • udvikling og konsolidering af sektionens elektroniske dokumenter
  • behov for udvikling inden for IT og apparatur herunder etablering af analysehal
Derudover lægges vægt på, at du har:
  • gode samarbejdsevner og lyst og vilje til at arbejde i helheder
  • en resultatskabende adfærd, der afspejler afdelingens målsætning
  • gode kommunikative evner, også når det gælder formidling af laboratoriets ydelser i samarbejdet med de andre afdelinger
  • en tillidsvækkende personlighed, som er anerkendende i sin omgangsform og ikke mindst, at du er lydhør og nærværende
  • evnen til at delegere og motivere en selvstændig og ansvarlig medarbejdergruppe        
  • evner til at koordinere og træffe beslutninger under hensyn til ressourcer, opgaveportefølje og uddannelsesbehov
  • godt overblik, og kan sikre kontinuitet og fremdrift                                                                                                                          
                                                                                                                                      
Du vil få stor indflydelse på planlægning af dit eget arbejde, og vi lægger vægt på selvstændighed og engagement ved løsning af opgaverne - og på at arbejde tværfagligt. Vi har altid patienten og effektive patientforløb i fokus.

Vi tilbyder
  • ansættelse i en afdeling med meget kort afstand mellem medarbejder og ledelse, stor aktivitet og med mange udviklingsprojekter     
  • gode kolleger med stort engagement og høj faglighed 
  • et godt arbejdsmiljø med en god, uformel omgangstone
  • plads til humor og prioritering af personlig og faglig udvikling 
           
Vi forventer at du
  • er uddannet bioanalytiker
  • har erfaring, interesse og evner for ledelse, gerne med diplom eller master i ledelse
  • har kompetencer inden for klinisk biokemisk drift

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet (Danske Bioanalytikere) og Danske Regioner.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest
 
Funktionsbeskrivelse for stillingen:
Afdelingsbioanalytiker, Funktionsbeskrivelse

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 17. januar 2021. Ansøgning sendes elektronisk via nedenstående link. 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt:  26 januar 2021
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Tina Arentzen Bjerre på 26 91 68 08 eller ledende overlæge Else Marie Vestergaard på 51 26 60 76
Se i øvrigt mere på http://www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/blodprover-og-biokemi/

Vi glæder os til at høre fra dig

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    8700 Horsens

  • Oprettet:

    2020-12-22

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-17
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret