Region Midtjylland

Afdelingslæge til Akutafdelingen

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Giv noget god uddannelse - tag noget god uddannelse selv.
Afdelingslæge med stærke samarbejdsevner til akutafdelingen i Horsens med tiltrædelse 1/9 2021, eller efter aftale.

Er du nysgerrig på akutmedicin, eller har du bare lyst til at genopfriske dine evner til at håndtere akutte tilstande? Søg et speciallægejob hos os, enten som karrierevej eller som et år eller to med nye inputs og gode kollegaer.

Afhængigt af din erfaring, er de første 3 måneder dedikeret til introduktion i det akutmedicinske speciale, hvor du vil have tæt vejledning, sammen med din introduktionsansvarlige kollega. I vil sammen vurdere hvornår du er parat til at gå selvstændigt i vagt

Akutafdelingen har et unikt uddannelsesmiljø. I Horsens uddanner vi KBU læger, hoveduddannelseslæger i geriatri, almen medicin og ikke mindst introduktions- og hoveduddannelseslæger i akutmedicin.

Akutmedicin er et ungt speciale. Efteruddannelse af vores speciallæger vægter lige så højt som uddannelse af vores uddannelseslæger.

Du skal uddanne morgendagens specialister, men vi lover dig samtidigt at du vil blive uddannet- og få stor rutine i håndtering af akutte medicinske- kirurgiske og ortopædkirurgiske tilstande.

Du er speciallæge med interesse for det akutte område. Dit basisspeciale kan være almen medicin, kirurgiske specialer, medicinske specialer, psykiatri eller anæstesiologi. Hvis du har erfaring med skadestuearbejde er det et plus, men det er ikke noget krav, da dine opgaver bliver alle de akutte patienter.

Vi har cirka 35.000 patientkontakter hvert år. Det giver travle hverdage hvor du både skal lære ledelse af de enkelte patientforløb og akutte kald, men også får styrket dine organisatoriske kompetencer i  tværfaglig taktisk ledelse af det samlede patientflow, og du vil som dine øvrige speciallægekollegaer blive oplært til at varetage hospitalets beredskab i tilfælde at katastrofer.

Afdelingen er i stadig udvikling med ambition om fagligt at honorere målbeskrivelsen for akutmedicin. Du vil således skulle se akutte patienter der traditionelt visiteres akut til specialerne intern medicin, ortopædkirurgi og abdominalkirurgi.  Dertil kommer alle de u-visiterede patienter der dukker op fra gaden med alle tænkelige tilstande. Du skal forvente en del kursusvirksomhed for på sigt at kunne leve op til målbeskrivelsen for akutmedicin.

Da vi ønsker at skabe en hverdag hvor vi opererer i mindre, tværfaglige teams, er dine samarbejdsevner noget vi kommer til at værdsætte.

Dine speciallægekollegaer er alle sammen ansat inden for de sidste år, og er et godt kollegium, der spiller godt sammen med afdelingens lægesekretærer, sygeplejersker og patientassistenter. Vi har et godt tværfagligt samarbejde i afdelingen, og prioriterer smidige løsninger og god tone med hospitalets andre afdelinger

Afdelingen tilstræber at skabe muligheder for alle ansatte i form af samarbejder med eksterne samarbejdspartnere. Eksempler er Forsvaret, humanitære organisationer, hospitaler i rigsfællesskabet, præhospitalet m.fl. Vi er åbne for forslag og dit engagement i andet end din hverdag hos os.

Ledelsen tror på, at god trivsel hos personalet, er en forudsætning for patientsikkerhed. Vi tror på at alle skal turde at ventilere glæder og bekymringer for hinanden. Vi arbejder kontinuerligt med opbyggelse af resiliens og psykologisk sikkerhed, som vi ser som to fundamentale elementer vi vores hverdag.

Vi tilbyder dig en lyttende og tilgængelig ledelse, og gode dedikerede kollegaer. Vi ønsker ærlig og ordentlig gensidig feedback; ros når det kræves og, kærlig ris når det er det der skal til. Frem for alt forventer vi at du er et plus for trivslen i afdelingen.

Afdelingen har en tradition for at uddanne yngre læger til ledelse. Hvis det er noget du selv kunne tænke dig, så tag kontakt og hør om mulighederne.

Vi forventer, at du:
  • Ønsker at uddanne og uddannes
  • Er speciallæge fra et relevant speciale
  • Evner nærværende kommunikation i forhold til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Er ordentlig, konstruktiv og venlig i din kontakt med kollegaer
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde
  • Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø i et travlt Akuthospital
  • Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning 
  • Har et ønske om at dyrke både forløbsledelse og taktisk ledelse

Du kan forvente at få et job med:
  • Stor indflydelse på afdelingens udvikling
  • Faglig og personlig udvikling
  • Glade og positive kollegaer
  • En ledelse der er nærværende
  • Faglig udvikling

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af yngre læger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge, Ulf Hørlyk 24751158 
 
Ansøgningen
Ansøgning kan struktureres omkring speciallægens 7 roller. Send din ansøgning elektronisk via nedenstående link, vedlagt relevante bilag.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 
Ansøgningsfristen er mandag 24/5 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret