Region Midtjylland

Bioanalytikere/laboranter til MOMA, Molekylær Medicinsk Afdeling

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Er du bioanalytiker eller laborant, og vil du være med til at arbejde på en afdeling, hvor du kan blive en del af et team der løser spændende og vigtige opgaver. Vi har en fast stilling og flere vikariater på 6 måneder ledige, med mulighed for forlængelse.
Arbejdet foregår primært på hverdage i tidsrummet vekslende fra 07.00 til 18.00. Der kan dog også forekomme arbejde i weekender.  I gennemsnit er stillingerne på 37 timer pr. uge.Molekylær Medicinsk afdeling

MOMA er blandt landets førende afdelinger indenfor Next Generation Sequencing (NGS). MOMA drifter Aarhus Universitetshospitals fælles NGS Enhed (FNE) hvorigennem der udbydes en lang række sekventeringsservices, bioinformatik og fortolkningsarbejde for andre afdelinger.

MOMA driver desuden forskellige core-funktioner, herunder flere biobanker og har en
omfattende forskningsaktivitet indenfor colon-, blære- og prostatacancer, targeteret
cancerbehandling, medicinske sygdomme og bioinformatik. Alle bioanalytikere arbejder
med både diagnostiske og forskningsopgaver.

Afdelingen udfører ligeledes opgaver i tæt samarbejde med Nationalt Genom Center.
Sekventeringsenheden består af laboratoriefaciliteter i Øst- og Vestdanmark, i hhv.
København og Aarhus.

Du vil til at starte med blive en del af vores NGS covid team, hvor du i samarbejde med dine kollegaer skal være med til at sikre hurtige svar ved sekventering af positive covid prøver i forbindelse med smitteopsporing.
 Vi tilbyder● et spændende job på en arbejdsplads i stærk udvikling
● gode kollegaer samt et godt arbejdsmiljø
● en højteknologisk afdeling med topmoderne udstyr
● en afdeling hvor der tilstræbes medansvar og indflydelse på egen arbejdsdag
● personlig og faglig udvikling.
 Vi forventer at du● er uddannet bioanalytiker
● er en stærk fagperson med erfaring i molekylærbiologiske metoder
● har godt humør og positiv indstilling
● kan holde hovedet koldt når det går stærkt
● arbejder systematisk
● er kvalitetsbevidst, samarbejds- og serviceminded
● har lyst til nye udfordringer og vil bidrage positivt til udvikling af feltet
● er fleksibel og omstillingsparat – da afdelingen til stadighed forandres og udvikles.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Lone Hedegaard
på 7845 5385.

Ansøgningsfrist den 17. maj 2021 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret