Region Midtjylland

Afdelingslæge, tidsbegrænset, søges ved Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Hermed opslås en tidsbegrænset stilling på 1 år som afdelingslæge ved Led- og Bindevævssygdomme til besættelse 1. februar 2021 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Led- og Bindevævssygdomme
Afdelingen er en reumatologisk specialafdeling med et optageområde på hovedfunktionsniveau på ca. 350.000 borgere. Afdelingen varetager højt specialiseret funktion og modtager patienter hertil fra hele regionen og fra det vestdanske område. Afdelingen har syv sengepladser og stor klinikfunktion med ca. 20.000 årlige kontakter

Lægebemandingen består af 1 ledende overlæge, 1 klinisk lærestolsprofessor, 6 overlæger, heraf 1 i kombinationsstilling med Aarhus Universitet, 4 afdelingslæger, 12 læger i hoveduddannelsesstilling og 2 i introduktionsstilling.

Afdelingsledelsen varetages af ledende overlæge og oversygeplejerske som refererer til hospitalsledelsen.

Afdelingens forskning ledes af den kliniske lærestolsprofessor. Alle på afdelingen er forpligtet til at stimulere til og deltage i faglig udvikling og forskning, som aktuelt vedrører såvel basal som klinisk reumatologi og epidemiologi. Til afdelingen er knyttet forskningslaboratorium. Forskningssamarbejdet er udbredt og omfatter såvel nationalt som internationalt netværkssamarbejde. Afdelingen har en intensiv uddannelseskultur, hvor enhver ansat er forpligtet til at deltage aktivt som underviser og i egen uddannelse. Afdelingen har en åben-dør politik som en integreret del af uddannelses- og samarbejdsmiljøet. Der lægges stor vægt på tværfagligt såvel som tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning.

Kliniske funktioner
Varetagelse af funktion i Klinik, sengeafsnit og Akutafdeling.

Funktionsbeskrivelsen kan læses her.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af speciallæge i Intern Medicin: Reumatologi, der har kompetencer inden for alle 7 lægeroller. Skema kan hentes her og bedes udfyldt. Der ønskes ansøgere med interesse og erfaring inden for området inflammatorisk polyartrit, herunder spondylartrit.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysningerne fås ved henvendelse til ledende overlæge Ulrik Tarp på 4034 3243 eller på ulrtar@rm.dk.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    8200 Aarhus N

  • Oprettet:

    2021-01-08

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-24
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret