profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2021-12-07
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

På OUH sætter vi patienten først. Det betyder blandt andet, at vi skal kunne tale med patienten og de pårørende i et sprog, de forstår, så de føler sig trygge, og vi undgår misforståelser.

Vi forventer god kommunikation og høj faglighed hos alle medarbejdergrupper. For øjeblikket og i årene fremover ansætter vi en del udenlandske læger og sygeplejersker, og de skal naturligvis kunne tale dansk på et højt niveau. Vi har brug for din hjælp til at undervise i dansk og til at hjælpe dem med at forstå den danske kultur.

Stillingen er nyoprettet og på 30 timer om ugen, og har primært fokus på danskundervisning. Du vil være tilknyttet HR-Afdelingen men vil få en bred kontaktflade ud i organisationen - både på de enkelte afdelinger og med kolleger i sygehusets øvrige stabe, som arbejder med onboarding af ledere og professorer.

Arbejdsopgaverne omfatter

  • Danskundervisning af udenlandske medarbejdere med patientkontakt
  • Undervisning i arbejdspladskultur og omgangsformer på et dansk sygehus
  • Implementering af retningslinjer ved ansættelse af udenlandske medarbejdere
  • Sprogscreening og vejledning i forbindelse med ansættelser af udenlandske medarbejdere
  • Hjælp til rekruttering, onboarding og fastholdelse af udenlandske medarbejdere
  • Praktisk hjælp i forbindelse med flytning til Danmark

Målgruppen er primært ny-rekrutterede, men kan også omfatte medarbejdere, som har arbejdet i Danmark i en årrække, men som stadig har brug for at forbedre deres dansksproglige kompetencer.

Du vil få gode muligheder for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen.

Om dig
Du skal have solid erfaring med undervisning af dansk som andetsprog – gerne fra Danskuddannelse 3 på et sprogcenter. Desuden er erfaring med sundhedsområdet en fordel, men ikke et krav. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med en danskunderviser, som primært sidder på Sygehus Lillebælt, men som også løser opgaver for HR-Afdelingen på OUH. Derudover vil du have et samarbejde med andre stabsafdelinger herunder Økonomi og Planlægning, da de har ansvar for onboarding af blandt andet udenlandske professorer.

Vi forestiller os, at du har/er:  

  • Cand.mag – gerne i dansk og et sprogfag
  • Underviser i dansk som andetsprog for voksne (afsluttet uddannelse)
  • Minimum fem års undervisningserfaring  
  • Behersker engelsk på et højt niveau
  • Kendskab til det danske sundhedsvæsen  
  • God til at kommunikere på alle niveauer
  • Flair for at arbejde struktureret
  • God til at samarbejde og danne relationer. Du formår at skabe et aktivt og tillidsvækkende samarbejde og netværk på tværs af faggrupper på en professionel og uhøjtidelig måde  
  • Ansvarlig og selvstændig i opgaveløsningen
  • Fleksibel, da arbejdstiden ikke altid ligger mellem 8.00 og 16.00
  • Står ved din faglighed også i udfordrende situationer

Løn og ansættelsesvilkår
Der forhandles løn iht. gældende AC overenskomst.  Hvis du ikke har været ansat i Region Syddanmark tidligere, indeholder stillingen en prøvetid på tre måneder. Arbejdsstedet er primært i Odense, og adressen er Kløvervænget 8C, Odense C, men der kan også være arbejdsdage på sygehusene i Svendborg og Nyborg.

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen, men på sigt kan der blive tale om en fuldtidsstilling. Opstart i stillingen vil være 1. januar 2022 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist og samtaler
Der er frist for ansøgninger den 7. december 2021 kl. 09.00.  I din ansøgning vil vi gerne se, hvem du er både på det faglige og det personlige plan. Skriv gerne om, hvordan du med dine kompetencer kan bidrage til denne stilling. Ansættelsessamtaler forventes gennemført fredag den 10. december 2021.   

Kontakt os
Henvendelser vedrørende stillingen kan ske til:

HR-Afdelingen på OUH er en stabsafdeling med ca. 70 medarbejdere, der sammen understøtter en lang række opgaver inden for blandt andet ansættelser, personalejura, det rummelige arbejdsmarked og arbejdsmiljø. Vi er en travl afdeling, men ikke mere travl, end at vi fx lægger stor vægt på at sidde sammen og spise frokost. Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.

 

Oprettet:
2021-11-24
Ansøgningsfrist:
2021-12-07
Typer:
Deltid

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: