profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2021-12-07
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Palliativt Team i Vejle søger per 1. januar 2022 eller snarest derefter en overlæge. 

Ansættelsesforhold
Du vil være ansat i Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus med funktion i Palliativt Team. Du refererer i dit daglige arbejde til den specialeansvarlige overlæge i Palliativt Team.

Organisation
Palliativt Team er et selvstændigt afsnit organisatorisk hørende under Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus. 
Teamet arbejder i høj grad tværfagligt. Samlet er vi 18 ansatte bestående af følgende faggrupper: Læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgiver, lægesekretærer, diætist og præst.
Vi bor i ”Kræftpatienternes Hus”, beliggende ved Vejle Sygehus. 

Palliativt team arbejder overordnet på at udvikle og implementere en helhedsorienteret palliativ indsats til patienter med livstruende sygdom uanset diagnose.

Teamets kliniske funktioner

  • ”Udefunktion”, hvor teamet varetager symptombehandling af alvorligt syge patienter i hjemmet
  •  Palliativ rehabiliteringsfunktion / tidlig palliativ indsats i ”Kræftpatienternes Hus” på Vejle Sygehus for patienter i tidlig sygdomsfase
  • ”In House” hvor læge og sygeplejerske dagligt er til stede på de kliniske sengeafdelinger på SLB. Her ydes rådgivning og tilsyn på indlagte patienter. Undervisningsaktiviteter mhp kompetenceudvikling på de enkelte afdelinger. Deltagelse i MDT konferencer og øvrige strukturerede konferencer
  • Palliativt ambulatorium beliggende i onkologisk ambulatorium. Her ses 1 gang ugl patienter til tidlig palliativ indsats

Udover den kliniske funktion har teamet ansvar for udvikling og forbedring af den palliative indsats gennem undervisning, udviklings- og forskningsprojekter både i primær- og hospitalssektoren. 

Samarbejde
Palliativt team har et veludviklet samarbejde med de kliniske afdelinger på Sygehus Lillebælt, det lokale hospice Sct Maria samt velfungerende tværsektorielt samarbejde med den kommunale hjemmesygepleje, praktiserende læger, praktiserende fysioterapeuter i Sygehus Lillebælts optageområde.  

Undervisning
Teamet er aktivt deltagende i uddannelse, undervisning og udvikling af den palliative indsats såvel regionalt som nationalt.
Teamet vægter deltagelse i nationale og internationale forskningsprojekter.

Dine kvalifikationer

  • Speciallægeuddannelse i relevant speciale. Gerne med bredt kendskab til medicinske patienter
  • Erfaring i arbejdet med komplekse palliative problemstillinger.
  • Gerne erfaring/ særlig viden omkring palliation til neurologiske patienter
  • Uddannelse som fagområdespecialist er ønskværdig, men nødvendig uddannelse kan evt. erhverves efter ansættelse.
  • Erfaring med og kompetence i tværfagligt samarbejde
  • Interesse i organisation, administration og udvikling
  • Undervisningserfaring 
  • Forskningserfaring 
  • Kendskab til rehabilitering
  • Lyst og evne til at påtage sig selvstændige ansvarsområder 
  • Fagligt engagement, gode samarbejds- og kommunikationsevner samt humoristisk sans er en forudsætning

Arbejdstid
37 timers stilling med tjeneste i Palliativt Team. Teamet har åbent i dagtid på hverdage. På nuværende tidspunkt deltager teamets læger ikke i Region Syddanmarks palliative vagtordning.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 7. december 2021.

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Specialeansvarlig overlæge Anette Hygum på tlf.:  7940 9100.

Ansøger bedes i ansøgningen med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret til de syv kompetencer (medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel). Vurdering af de syv kompetencer vil indgå i den faglige bedømmelse.
 

Oprettet:
2021-11-23
Ansøgningsfrist:
2021-12-07
Typer:
Fuldtid