profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2021-12-06
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Er du, som os, vild med det ortopæd- og kæbekirurgisk speciale?

Ortopædkirurgisk Sengeafsnit B2 på Sydvestjysk Sygehus har en fast stilling på 37 timer eller efter aftale i skiftende vagter enten dag/aften eller dag/nat til besættelse hurtigst muligt eller til 1 Januar 2021. 

Din kommende arbejdsplads varetager behandling og pleje indenfor hofte-, knæ-, og skulderkirurgi, kæbekirurgi samt traumatologi. Sengeafsnittet er normeret til 33 senge.

Størstedelen af vores patienter er akut indlagte, nogle med korte andre med lange indlæggelsesforløb. Du skal kunne arbejde tværfagligt med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysio- og ergoterapeuter. Alle er specialiseret i opgaverne, hvor vi arbejder i teams. 

Derudover tilbyder vi dig:

  • Du får 4 ugers oplæring og vil i disse uger gennemgå en introduktion program i specialet, såfremt du er nyuddannet vil oplæring forlænges ydereligere 4 uger.
  • Vi er engagerede kollegaer, der brænder for specialet. Vi er forskellige i alder og anciennitet, og vi vægter arbejdsmiljøet højt med plads til netop denne forskellighed
  • Vi har stor fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø
  • Du bliver en del af en afdeling, hvor faglig og personlig udvikling er højt prioriteret blandt andet gennem medinddragelse og uddelegering

Vores forventninger til dig:

  • Du er arbejdsom, fleksibel og selvstændig
  • Du er rolig, åben og ærlig
  • Du har humor, er glad og robust
  • Du har lyst til at arbejde på et sengeafsnit, hvor hverdagen er uforudsigelig med mange spændende sygeplejeopgaver
  • Du skal være omstillingsparat og holde hovedet koldt, når arbejdsopgaverne ændrer sig
  • Du vægter en professionel patienttilgang med kerneopgaven samt patienten i fokus

Er din nysgerrighed vagt?
Du ansættes på 37 timer i skiftende vagter enten dag/aften eller dag/nat eller efter aftale .

Ønsker du at komme i betragtning?
Lyder ovenstående som noget, du kan matche, så send os din motiverede ansøgning samt CV senest mandag den 6 december 2021.  Dette gøres via knappen ”Søg stillingen” til højre på denne side. Ansættelsessamtaler forventes at foregå den 13 eller 14 december-21.

Har din ansøgning også fanget vores interesse, vil du blive indkaldt til en efterfølgende samtale. 

Dine ansættelsesforhold:
Din løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere om din nye arbejdsplads?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tina Præst Myrup Reinert på tlf. nr.: 79182150/91169353.

Du kan læse mere om sygehuset og afdelingen på vores hjemmeside.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

 

Oprettet:
2021-11-23
Ansøgningsfrist:
2021-12-06
Typer:
Fuldtid