profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-12-12
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Pr. 1/2-2023 søger vi en sygeplejerske til en fast stilling på sengeafsnit P202. Stillingen er på 37 timer om ugen, eller efter aftale, i blandende vagter med fast arbejdsweekend hver 3. uge.

Hvem er vi?

P202 er et åbent sengeafsnit med plads til 16 indlagte patienter. Afsnittet har regionsfunktion inden for det affektive speciale og behandler således patienter både med uni – og bipolar lidelser. Ofte behandler vi dog også patienter, der har andre diagnoser, f.eks. OCD, angst, somatoforme lidelser, hvilket giver muligheden for at få et bredt indblik i det psykiatriske speciale.

Psykiatrisk afdeling Odense står, inden for nogle år, over for en spændende opgave ved at flytte med OUH til nye bygninger. I den forbindelse vil afsnittet P202 blive omdannet til et integreret afsnit med flere – og også lukkede - sengepladser. Vi forventer, at du, som ansøger, har mod på og lyst til at arbejde med denne nye konstruktion.

På P202 arbejder vi såvel individuelt som i grupper, med patienten i centrum og den kognitive indfaldsvinkel som omdrejningspunkt.

Personalet er tværfagligt sammensat og består af lægesekretærer, læger, ergoterapeut, socialrådgiver, social-og sundhedsassistenter, plejere samt sygeplejersker i et tæt og engageret samarbejde.
Afsnittet har uddannelsesfunktion for alle ovenstående faggrupper samt specialpsykologer, og har i gennemsnit 7-9 personer under uddannelse.

Vi arbejder i blandede vagter (dog fortrækkes to vagtlag) og fast weekendvagt hver 3. weekend. Man har stor indflydelse på egen arbejdsplan, da vi lægger vægt på at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge sammen.

Det som gør P202 til noget særligt og til en fantastisk arbejdsplads er det gode kollegaskab, hvor der altid er tid til en god snak hvad enten den er personlig eller faglig. Hos os bliver du mødt med ordentlighed og respekt. Derudover er vi et afsnit, hvor der altid er godt humør og hvor du bliver mødt med et smil. Så kom og vær vores nye kollega!

Vi søger en sygeplejerske, som

  • Er åben, anerkendende og direkte i sin kommunikation
  • Er god til at lytte og har situationsfornemmelse
  • Er robust og fleksibel
  • Er god til at skabe tillid, og har en troværdig og ansvarsfuld adfærd
  • Er idérig og engageret
  • Aktivt vil indgå i uddannelse af såvel elever som studerende
  • Aktivt vil bidrage til det gode arbejdsmiljø, der kendetegner afsnittet

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion tilrettelagt efter dine kompetencer med mentorordning og med tilkoblet kompetenceudviklingsforløb over det første års ansættelse
  • Mange selvstændige og udfordrende opgaver
  • Et godt tværfagligt samarbejde
  • Fleksible, erfarne og engagerede kolleger
  • Supervision, kognitive konferencer, sygeplejefaglig sparring og temadag
  • Mulighed for kurser og videreuddannelse
  • Et afsnit, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i højsæde
  • Et afsnit, der har fokus på patientbehandling, forbedringsarbejde og pårørendesamarbejde

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Selma Mujacic på tlf.: 9944 9120 eller mail: selma.mujacic@rsyd.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling til besættelse pr. 1/2- 2023 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: mandag d. 12/12-2022

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: onsdag d. 14/12-2022

Du kan læse mere på: www.psykiatrienisyddanmark.dk
Psykiatrisk afdeling er en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden.

Oprettet:
2022-11-18
Ansøgningsfrist:
2022-12-12
Jobtype:
Fuldtid