profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-12-09
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Har du lyst til at arbejde i et spændende speciale, med stor mulighed for faglig og personlig udvikling?
Vi søger en dygtig og dedikeret sygeplejerske til Rygkirurgisk sengeafsnit, som vil medvirke til udvikling og indgå i et samarbejde med erfarne og engagerede sygeplejersker.

Uddybende om stillingen
Rygkirurgisk Sengeafsnit er et elektivt sengeafsnit med plads til 14 patienter. Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor ingen dage er ens. Der er fokus på kvalitet og sammenhæng i patientforløbene, samt udvikling af sygeplejen i det rygkirurgiske speciale.

Du bliver en del af et team af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, og fysioterapeuter der er fast tilknyttet sengeafsnittet. Vi har tæt samarbejde med rygkirurgerne, operationsafsnittet, og rygkirurgisk og rygmedicinsk ambulatorium for at sikre patienterne et godt forløb. Vi har desuden telefonisk opfølgning i det postoperative forløb. Sengeafsnittet har åbent fra mandag kl 6.30 til lørdag kl 15. Der er lukket mellem jul og nytår, i påsken og 1-2 uger i skolernes sommerferie. 

Vi tilbyder

  • onboardingforløb med buddy og mentor ordning, så du hurtigt føler dig som en del af holdet og trives i vores afdeling, såvel fagligt som socialt.
  • introduktionsprogram med udgangspunkt i dine kompetencer og med tæt tilknytning til din mentor samt løbende sparring og opfølgning, så du føler dig kompetent til at løse dine opgaver
  • kolleger med stor faglig stolthed, der yder excellent sygepleje til den rygkirurgiske patient
  • et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi udnytter hinandens faglige og menneskelige kompetencer
  • indflydelse på arbejdstidsplanlægning, så du oplever sammenhæng mellem arbejde og fritid. 
  • at indgå i vejlederteam med mulighed for klinisk vejlederuddannelse
  • et godt fagligt og socialt fællesskab med let til grin

Vi forventer, at du

  • er ambitiøs og tør sætte dig selv i spil - uanset om du er nyuddannet eller erfaren
  • yder en professionel og individuel sygepleje, der sætter patienten først
  • er interesseret i at udvikle dig fagligt, indgå i udviklingen af vores afsnit og har en naturlig nysgerrighed og videbegærlighed, som viser sig ved, at du tør stille de gode konstruktive spørgsmål
  • vil bidrage til at fastholde det gode samarbejde og arbejdsmiljø - med respekt for den enkelte kollega og for den gode tone

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælts værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.

Kontakt
Såfremt du ønsker stillingen uddybet, kan du rette henvendelse til:
Oversygeplejerske Signe Dahl Thomsen tlf. 2264 4443 / Signe.Dahl.Thomsen@rsyd.dk

Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende faglig overenskomst
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale i blandede vagter med opstart pr. 1. februar 2023

Ansøgningsfrist
Fristen for at søge stillingen er den 9. december 2022
Der afholdes ansættelsessamtaler den 14. december 2022

Uddybende om afdelingen
Rygcenter Syddanmarks kerneopgave er, på specialistniveau, at udrede samt behandle og herunder vejlede regionens rygpatienter ud fra den enkeltes behov. Det overordnede mål er at fremme livskvaliteten for rygpatienter. Rygcenter Syddanmark er en rygmedicinsk og rygkirurgisk afdeling med 160 ansatte. Vi er kendt for høj grad af patienttilfredshed og modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark. Vi modtager ca. 18.000 nye henvisninger og opererer ca. 1.000 patienter årligt. Politisk er man ved at undersøge perspektiverne i at etablere et nærhospital i Middelfart, hvilket kan betyde, at Rygcenteret på sigt skal flyttes til Kolding Sygehus.

Det er vores vision, at:
•    holde fokus på kvalitet, udvikling, uddannelse og forskning
•    gå forrest i samarbejdet med Regionens øvrige aktører på rygområdet
•    sikre en god kultur og et sundt arbejdsmiljø
•    være en integreret del og drivende kraft i SLB 

Du kan læse mere om Rygcenter Syddanmark her: Rygcenter Syddanmark - hjemmeside 

Oprettet:
2022-11-18
Ansøgningsfrist:
2022-12-09
Jobtype:
Fuldtid