profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-12-05
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Personaleansvar, strategi, faglig udvikling, og godt samarbejde – er det lige dig? Vi søger nemlig en dedikeret ledende lægesekretær til at lede vores sekretariat videre pr. 1. februar 2023 eller efter aftale.

Om afdelingen:
Vi tilbyder et spændende lederjob, hvor du som ledende lægesekretær bliver ansvarlig for et stort sekretariat med personaleledelse for cirka 20 medarbejdere. Du vil få et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og vil være en del af stabsfunktionen med kvalitetskoordinator og ledelsessupporter.
Ortopædkirurgisk afdeling har cirka 220 medarbejdere fordelt på 2 sengeafsnit, 1 operationsgang, 1 ambulatorie, en stor lægegruppe og et stort sekretariat. Der vil være et tæt samarbejde med afdelingens ledergruppe, oversygeplejersker og kvalitetskoordinator.
Sekretariatet er inddelt i teams: traume, hånd, fod, skulder, børn samt forskning og kvalitet. Der er en bemandet reception i sengeafsnittet og i ambulatoriet. Der er en høj medarbejdertilfredshed og generelt en høj anciennitet
Stillingen omfatter personaleledelse, projektledelse og koordinering og opgaverne er meget varierende. Det vi aktuelt har et stort fokus på er blandt andet:

  • Implementering af en overordnet strategi for et godt være- og lærested med fokuserede indsatser og mål, med stor fokus på personaleinddragelse fx via tavlemøder.
  • Vi har implementeret nyt journalsystem maj 2022 og er nuværende i gang med efterimplementering. Der er en stor gruppe af ressourcepersoner, som arbejder sammen om at sikre gode løsninger.
  • Afvikling af ventelister, som i hele sygehusvæsenet er en udfordring efter corona og sygeplejestrejke.

Din profil:

  • Du er uddannet lægesekretær.
  • Du arbejder værdibaseret og viser vejen i forhold til at leve op til vores værdi om Patienten Først
  • Du anser kommunikation, tillid og åbenhed som værende helt afgørende værdier i praksisfællesskabet
  • Du har gerne ledererfaring og/eller erfaring inden for kvalitetsudvikling eller projektledelse. Du har muligvis relevant lederuddannelse
  • Du har erfaring med at samarbejde på tværs af afsnit og sektorer
  • Du har lyst og kompetencer til at lede et kompetent personale i et stort sekretariat i en afdeling med en høj aktivitet – såvel akut som ambulant.
  • Du har lyst og evne til at lede en personalegruppe i en afdeling med en flad ledelsesstruktur, hvor mange medarbejdere har ansvar for forskellige funktioner bla. inden for kvalitet, forskning, arbejdsplanlægning, booking osv.
  • Du er god til at inddrage dine medarbejdere i små og større beslutninger. Samtidig kan du selv træffe de nødvendige beslutninger.

 

Yderligere information:
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Heidi Grejsen via e-mail: heidi.grejsen@rsyd.dk eller på telefon 76362287
Cheflæge Anders Jordy via e-mail: anders.jordy@rsyd.dk
 eller på telefon 76362334
Du kan også læse mere om Ortopædkirurgi og Kolding Sygehus på Sygehus Lillebælts hjemmeside.

Løn og ansættelse:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende faglig overenskomst
Ansættelsesstart d. 1. februar 2023 eller efter aftale.

 

Ansøgningsfrist og rekrutteringsprocessen:
Send din ansøgning via linket senest den 5. december 2022
Der planlægges 2 runder samtaler samt en personlighedstest mellem samtalerne. Vi forventer at gennemføre første samtalerunde den 9. december 2022

Oprettet:
2022-11-18
Ansøgningsfrist:
2022-12-05
Jobtype:
Fuldtid