profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-08-17
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Vi søger 2 sygeplejersker til fastansættelse pr. 1. oktober 2022. Stillingerne er på 37 timer/uge i blandede vagter og med vagt hver 3. weekend. Du må påregne 2-3 ekstra planlagte arbejdsweekender pr. år. 

Hvem er vi?

Vi er ca. 45 sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, der har et meget højt fagligt fokus, og arbejder struktureret med simulationstræning og fokuseret kompetenceudvikling. Vi har et grundigt introduktionsprogram, der indvier dig i vores verden, og gør dig klar til at arbejde selvstændigt. Du får mange følgedage, og der planlægges faglig undervisning for dig.

Vi har en høj social kapital og vi vægter det gode og respektfulde samarbejde.

I Neonatal og Barsel modtager vi patienter inden for 2 spændende specialer: Barselsspecialet og Neonatologien.

I Barselsspecialet indlægges alle patienter med komplicerede barselsforløb, der ikke føder ambulant eller som er førstegangsfødende og tager imod tilbuddet om 2 dages indlæggelse. Derudover tilbyder vi barselsklinik de 7 første dage efter udskrivelse, samt et ammeambulatorium med uddannede ammekonsulenter med rådgivende funktion.

I Neonatal modtager vi præmature børn fra 28. graviditetsuge, samt syge nyfødte. Derudover modtager vi børn op til en måned gamle, som indlægges fra hjemmet.

Vi tilbyder også tidligt hjemmeophold, hvor familien får besøg i hjemmet af en sygeplejerske fra afsnittet eller konsulteres via videokonsultation.

Vores patienter indlægges på familiestuer og plejeformen er naturligvis familiecentreret.

Vi uddanner sygeplejestuderende, SSA-elever og jordemoderstuderende.

Vi forventer, at du:

  • Har lysten til at arbejde familiecentreret med de nyfødte børn og deres familier.
  • Meget gerne har erfaring inden for neonatologi og/eller barsel.
  • Evt. har erfaring med hjælp til ammeetablering.
  • Kan fungere i en travl hverdag og bevarer overblikket i akutte situationer.
  • Har roen med dig, så forældrene oplever, at de er i centrum.
  • Er fleksibel og byder ind i arbejdsfællesskabet. 
  • Arbejder aktivt med egen udvikling og tager ansvar for egen læring.
  • Vil arbejde aktivt for et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at tage et medansvar for vores studerende og elever

Vi tilbyder:

  • Struktureret introduktion, hvor kompetencekort er dit styringsredskab.
  • En klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske og et stærkt vejlederteam til at hjælpe dig sikkert igennem din oplæring og udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor det gode arbejdsmiljø prioriteres.
  • En arbejdsplads med høj faglighed, hvor der arbejdes fokuseret med udvikling af plejen.
  • En blanding af nyere og erfarne kolleger, der brænder for deres specialer.
  • 2 specialer med mange faglige udfordringer.
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde omkring patientforløbene.

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Mikkelsen på tlf: 29 13 46 68 eller mail bimi@rsyd.dk, for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist er onsdag 17. august 2022.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag 22. august 2022.

Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomsten mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. Der vil blive indhentet reference og børneattest inden endelig ansættelse.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

 

Oprettet:
2022-08-03
Ansøgningsfrist:
2022-08-17
Jobtype:
Fuldtid