profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-08-17
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Har du lyst og interesse i at arbejde i et sengeafsnit med accelererede patientforløb, inden for ortopædi –alloplastik samt Øre-næse-hals og Øjen specialet, så har vi en fast stilling ledig pr. 1.10 2022 på 37 timer eller timetal efter aftale.

Sengeafsnit 24, som organisatorisk ligger under dagkirurgisk afdeling, modtager elektive og akutte patienter inden for Alloplastik, Øre-næse-hals og Øjen specialet. Vores hovedopgaver er modtagelse-, observation- og postoperativ pleje af patienter før-og efter operation. Dernæst har vi også ambulatoriefunktion for alloplastik patienter.

Der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem sengeafsnittet, ambulatorier, operationsafsnittet, terapien og primær sektor

Vi har fokus på kvalitet og det sammenhængende, accelererede patientforløb, med stor andel af delegeret ansvar i opgavevaretagelsen. Dagen er afvekslende og med stort patient flow, elektive-som akutte patienter og med mange forskellige sygeplejeopgaver.

Vi forventer, at du er engageret i sygeplejen, er ansvarsbevidst og omsorgsfuld. Du vægter høj faglighed, ordentlighed og ”patienten først”.  Du skal kunne se dig selv i en afdeling med flere specialer, og evner et bredt samarbejde, og så tager du ansvar og er aktiv i forhold til et fortsat godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger er du  velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Maria Stauner  tlf. 79977053 mail: maria.stauner2@rsyd.dk

Ansøgningsfristen er den 17/8-22, og ansættelsessamtaler afholdes i uge 33 og 34.

Oprettet:
2022-08-02
Ansøgningsfrist:
2022-08-17
Jobtype:
Fuldtid