profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-08-24
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Vær med til, at udvikle og sætte afdelingens retning. Dine kompetencer bliver sat i spil i afdelingens sygeplejeakademi. 

Den kliniske sygeplejespecialiststilling i medicinsk sengeafdeling MS, bliver en del af et afsnit med en stærk sygeplejeprofil. Du vil være omgivet af 46 dygtige kollegaer på tværs af specialerne. Det er en afdeling, hvor der er fokus på sammenhold, udvikling, stærke værdier og høj trivsel.

Alle har en stor passion for den medicinske patient, deres forløb, sygepleje og behandling.
 

Som klinisk sygeplejespecialist vil du være en del af afdelingens sygeplejeakademi og bliver derved et væsentligt omdrejningspunkt for at afsnittets patienter tilbydes den bedst mulige kvalitet i de sygeplejefaglige ydelser. Du vil medvirker til, at sygeplejen i afsnittet har afsæt i evidensbaseret praksis og for at der arbejdes med sygeplejestrategien for OUH.

Vi har stort fokus på inddragelse af de pårørende og arbejder med familiefokuseret sygepleje som sygeplejefaglig referenceramme.


Afsnittet er specialiseret med 24 senge bestående af fire spændende specialer.

-Det Gastroenterologiske speciale med 12 senge. Her modtages, plejes og behandles patienter med levercoma, Mb Chron og Colitis ulcerosa

-Det lungemedicinske speciale med 6 senge til patienter med KOL, astma og infektionssygdomme og patienter med sepsistilstande.

-Det endokrinologiske speciale og det reumatoriske speciale med 6 senge. Patienterne i dette team har behov for specialiseret sygepleje og behandling indenfor blandt andet diabetes, keto acidose og forskellige stofskiftesygdomme samt de reumatologiske sygdomme.

Du vil opnå bredt kendskab til specialerne samtidig med, at du får mulighed for, at fordybe dig.

Idet diagnoserne er forskellige, vil du dagligt møde spændende sygeplejefaglige problemstillinger. Fra det akutte til det stabile forløb. Sygeplejeopgaver til kroniske patienter, samt palliative og terminale forløb.

Afdelingen underviser studerende og elever. Afdeling M/FAM Svendborg, har vundet årets uddannelsespris 2022. En stor ære, som vi er meget stolte over og dagligt forsøger vi at gøre det endnu bedre. 

Du vil have et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og oversygeplejersken i afdelingen

Vores ønsker er:

  • At du er autoriseret sygeplejerske og har efteruddannelse på enten master- eller kandidatniveau.
  • At du har kendskab til afdelingens specialer.
  • At du kan tage initiativ og indgå i et samarbejde omkring planlægningen samt gennemførelsen af undervisning og dygtiggørelsen af dine kollegaer. Det betyder medansvarlighed for implementeringen af afdelingens udviklingsstrategier.
  • At du er et forbillede for dine kollegaer og går forrest, når det gælder om at yde rigtig god sygepleje og omsætte viden til handling.
  • At du være ressourceperson i tværfagligt samarbejde og arbejde på tværs af afdelinger.
  • At du besidder overblik, også over komplekse situationer og er i stand til at strukturere din arbejdsdag selvstændigt.
  • At du kan skabe overblik over afdelingens sygeplejefaglige behov og udvikling, herunder kompetenceudvikling
  • At du kan tilegne dig og bearbejde ny viden og erfaring, samt koble dette til den kliniske praksis.
  • At du skal understøtte personalets kliniske kompetencer i forhold til en evidensbaseret praksis.
  • At du er nytænkende og tør tage udfordringer op i hverdagen.
  • At du er en loyal holdspiller, ansvarsbevist og engageret.
  • At du kan bevare roen og overblikket på de travle hverdage.
  • At du vil indgå i et samarbejde omkring og med patienten.

Besidder du kreativitet, godt humør og gode grin, så er det altid velkommen.

 

Vi tilbyder:

Du bliver en del af afdelingens sygeplejeakademi med flere kollegaer og forskere repræsenteret.

Det betyder:

  • Tæt samarbejde med afdelingens øvrige kliniske sygeplejespecialister.
  • Varierende arbejdsopgaver med stor indflydelse på opgaveløsningen.
  • Månedlige sygeplejekonferencer og andre faglige møder.
  • Tæt samarbejde med Oversygeplejersken og afdelingsledelsen.
  • Et job som vil udfordre og udvikle dig positivt.
  • Spændende specialer med akut pleje og kompleks sygepleje.
  • En god kultur og godt kollegaskab.
  • Fokus på arbejdsmiljø.
  • Tilpasset oplæring og introduktionsprogram ud fra dine kompetencer.
  • Mulighed for at planlægge din egen karrierevej.

Du vil modtage introduktionsprogram tilpasset dine kompetencer.

 

Andet:

Stillingen er 37 timer .

Der arbejdes, hver 3 weekend.

Der er to faste dage om ugen i akademiet. + ad hoc. Resten af arbejdstiden vil foregå i plejen.  

Løn- og ansættelsesforhold: sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af Ny Løn.  

Ansøgningsfrist: 24/8-22. Samtaler afholdes fredag den 26.8 2022
 

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Bodil Elberg Lorenzen for yderligere information. Telefon: 24906493, mail: Bodil.Elberg.Lorenzen@rsyd.dk

 

 

Oprettet:
2022-08-01
Ansøgningsfrist:
2022-08-24
Jobtype:
Fuldtid