profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-08-21
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor der er plads til personlig udvikling? Har du lyst til at arbejde med den kollektive trafik, og har du kompetencer inden for løn- og personaleadministration, så er det dig, vi søger.

Som medarbejder i Juridisk Sekretariat bliver du ansvarlig for, at medarbejderne får deres løn. Det indebærer samtidig, at du får ansvaret for FynBus’ tidsregistreringssystem. Du kommer også til at søge refusioner i forbindelse med sygdom, barsel mv., lave diverse afstemninger og opgørelser vedr. løn og personale. Derudover bliver du en del af vores arbejde med FynBus’ arbejdsklausuler, hvor vi kontrollerer løn- og ansættelsesvilkår på chauffører. Du vil derudover også skulle løse forefaldende administrative opgaver af varierende karakter.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for os, da vi vægter dine kompetencer og egenskaber højt. Så hvis du kan se dig selv i et alsidigt administrativt arbejde, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, glæder vi os til at høre fra dig.

Den ideelle ansøger har erfaring med løn, flair for tal og kendskab til systemer til arbejdstidsregistrering, solide administrative kompetencer samt erfaring fra en politisk styret organisation. Hvis du har kendskab til ProMark og Silkeborg Data, er det en fordel.

Opgaver:

• Løn- og personaleopgaver

• Flexsystemet

• Arbejdsklausuler

• Andre forefaldende administrative opgaver

Vi forventer, at du:

• har stærke faglige kompetencer inden for løn – eller har lyst til at få det.

• kan bevare overblikket og er grundig i udførelsen af dit arbejde.

• er omstillingsparat, da opgaverne kan ændre sig over tid.

• trives med deadlines og forskelligartede opgaver.

• kender til Microsoft Office programmerne – især Outlook, Excel og Word.

• har gode samarbejdsevner og er serviceminded og løsningsorienteret.

• arbejder selvstændigt, er engageret og omhyggelig.

Vi tilbyder:

• velfungerende arbejdsplads i Odense C, hvor du kommer til at indgå i Juridisk Sekretariat.

• bred kontaktflade med hele huset og afvekslende opgaver.

• arbejdstid på 37 t./uge med flexordning.

• uhøjtideligt miljø og gode kollegaer.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. oktober 2022.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Juridisk Sekretariat Bitten Bøgild på bbo@fynbus.dk eller tlf. 63 11 51 82 fra mandag den 8. august 2022

Ansøgningsfrist søndag den 21. august 2022.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 25. august 2022.

Arbejdssted

Tolderlundsvej 9, 5000 Odense C 

Oprettet:
2022-07-28
Ansøgningsfrist:
2022-08-21
Jobtype:
Fuldtid