profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-07-31
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Brænder du for en karriere i det offentlige, som rummer uanede af muligheder?

Så har du nu chancen for at blive kontorelev med speciale i offentlig administration på Sydvestjysk Sygehus pr. 1. oktober 2022 i hjertet af Esbjerg.

Vi søger 1 elev til et 2-årigt elev-forløb med start den 1. oktober 2022 på Sydvestjysk Sygehus, som er en selvstændig enhed under Regionen Syddanmark.

Så har du lyst til at være en del af spændende arbejdsplads, hvor du samarbejder med- og lærer af kompetente kolleger, og selv bidrager med input og ideer, og opfylder du samtidig adgangskravene, så modtager vi gerne imod din ansøgning.

Den praktiske del - og dermed jorden under neglene - får du i Økonomi- og planlægningsafdelingen, hvor omdrejningspunktet er at understøtte organisationen til at yde det bedste for vores patienter. Du vil komme til at beskæftige dig med opgaver indenfor bl.a.

  • Løn, arbejdstidsregler, overenskomst- og ansættelsesforhold
  • Bogholderi og økonomistyring
  • Kommunikation og skriftlig formidling
  • Planlægning, koordinering og administration
  • Journalisering og GDPR

Du vil også kunne få indblik i de øvrige stabes opgaver.

Har du særlige interessefelter i afdelingerne, tilpasser vi naturligvis din uddannelsesplan efter det. Du vil gennem din elevtid have tilknyttet elevansvarlig, som vil være din støtte gennem uddannelsen.

Den teoretiske værktøjskasse:

  • Speciale i offentlig administration – Rybners Esbjerg.
  • 15 uger skoleophold fordelt over din elevtid.
  • Den teoretiske del vil omhandle Politik og økonomi, Organisation og samarbejde, Lovgivning samt Kommunikation.

Vi har forventninger til dig, og du kan have forventninger til os!

På Sydvestjysk Sygehus har vi høje ambitioner, for det vi kan tilbyde dig som elev, og samtidig har vi tydelige forventninger til dig. Først og fremmest forventer vi, at du lever op til vores værdier om respekt, udvikling, professionalisme, ansvarlighed og åbenhed. Det vil sige, at

  • du går positivt ind i dine opgaver og dit samarbejde med andre,
  • du tager ansvar for dine opgaver, og lader ikke noget falde mellem to stole.
  • Du tør give udtryk for dine undringer, stiller spørgsmål, tænker nyt, og modtager det samme med åbenhed og velvillighed.
  • Du er professionel i dit arbejde, og er bevidst om, at du repræsenterer Sydvestjysk Sygehus i alle sammenhænge, og yder dit bedste hver gang.

Du er struktureret, har flair for detaljen, og kan både arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre.

Vi tilbyder dig en elevstilling med en bred snitflade og opgaveportefølje, og du vil være tilknyttet engagerede kollegaer, som er dygtige til sit fag, og som kan lide at lære fra sig. Du vil både være føl på forskellige opgaver og få selvstændige opgaver og ansvarsområder i tæt samarbejde med afdelingernes øvrige medarbejdere.

Din økonomi mens du er elev på Sydvestjysk Sygehus:
Er du mellem 18 og 24 år udgør lønnen kr. 14.351,18 kr. pr. måned, og 21.431,25 kr. pr. måned hvis du er over 25 år.

Vil du høre mere om elevstillingen, så kontakt meget gerne vicekontorchef Morten Jørgensen 79182040 eller Jette M. Laursen 79182095.

Ansøgning:
Send os en motiveret ansøgning, hvor du bl.a. beskriver dine interesseområder, dine styrker, og hvor kan du tænke dig at udvikle dig i din elevtid samt hvad dine tanker og ambitioner er nu og i fremtiden. Er du i tvivl om din uddannelse er adgangsgivende, så tag gerne kontakt til en studievejleder.

Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link senest den 31. juli 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33.

Ansættelsesdatoen er 1. oktober 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Oprettet:
2022-06-21
Ansøgningsfrist:
2022-07-31
Jobtype:
Elev