Brænder du for at arbejde med borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? Så er dette noget for dig.
Om os Grejsdalen 25 er et botilbud for mennesker med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Der bor 8 borgere hos os. I dagtimerne har de fleste borgerne tilbud om beskæftigelse i aktivitetstilbud. Borgerne skal hjælp til personlig pleje, nogen skal have hjælp til spisning, de fleste har deres helt unikke måde at kommunikere på og enkelte kan have udadreagerende adfærd.
Om jobbet Vi vægter, at borgernes støtte varetages af medarbejdere, der har et solidt kendskab til den enkelte borgers behov og ressourcer, og derfor vil du modtage grundig oplæring og dybdegående introduktion til hver enkel borger.
Vi søger vi både medarbejdere til længerevarende vikariater, nattevagter og tilkaldevikarer.
Søger du et længerevarende vikariat eller nattevagtstilling, vil du få en fast arbejdsplan. Længerevarende vikariater er stillinger fra 25 timer om ugen med skiftende dag og aftenarbejde og arbejde hver 2. weekend.
Nattevagt arbejder 7/7.
Tilkaldevikarer har ikke en fast vagtplan, men kaldes ind ved ferier, ved sygdom ol.
Uanset om du søger længerevarende vikariat, nattevagtstilling eller du søger som tilkaldevikar, vil du indgå i en tværfaglig medarbejdergruppe, som arbejder ud fra den ressourcefokuseret og anerkendende tankegang i forhold til den enkelte borger. Vi arbejder ud fra KRAP teori. Det er ikke en forudsætning for at ansøge stillingerne, at du har kendskab til KRAP.
Vores praksis tager afsæt i værdierne: Rummelighed, anerkendelse, respekt og ligeværdighed.
Om dig: Vi forventer, at du...
Arbejder med borgerens ønsker, behov og ressourcer som grundlag og har fokus på at skabe det gode liv for borgeren
Er fleksibel, åben og trives i en foranderlig hverdag
Er indstillet på at udvikle dig inden for både det pædagogiske fag og det sundhedsfaglige
Er fysisk og psykisk robust
God til at give og modtage feedback
Har kendskab til IT på brugerniveau
Vi tilbyder en arbejdsplads med:
Engagerede og fagligt kompetente kollegaer
Et uhøjtideligt arbejdsmiljø i rivende udvikling, med humor og højt til loftet
8 skønne beboere
Løn- og ansættelsesvilkår Tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sandie Holmer alle hverdage mellem 10.00 og 12.00 på 24649648 eller teamkoordinator Susanne Kyed på 21380384
Ansøgningsfrist er mandag den 18. juli 2022. Vi afholder samtaler løbende.