profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-07-04
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Vil du være med i udviklingen af Fælles Daghospital

Fælles Daghospital søger pr. 1. september eller før en sygeplejerske på 37 timer/uge.

Med ansættelse i Fælles Dagshospital, vil du blive en del af en entusiastisk kollegagruppe, som har et åbent og humørfyldt arbejdsmiljø.

Fælles Daghospital er en sygeplejedrevet afdeling, som blev etableret på OUH i starten af 2020. Vi modtager patienter fra flere forskellige specialer, som kommer i Daghospitalet til en sygeplejefaglig ydelse. De kommer til forskellige infusionsbehandlinger, blodtapning, væsketerapi mv. Derudover er vi ansvarlige for at implementere hjemmebehandlinger med antibiotika via transportable pumper. Dette sker i et samarbejde mellem afdelinger på hele OUH samt primær sektor.

Ydermere modtager vi dagkirurgiske patienter, som kommer hos os inden operation og til observation efter endt operation. Patienterne kommer ligeledes fra forskellige specialer.

Der vil være tæt samarbejde med patienternes stamafdeling, og du får mulighed for at være med til at præge, hvordan dette samarbejde skal fungere.

Da Fælles Daghospital fortsat er i en etableringsfase, vil arbejdsopgaver og patientkontakter være nye og forskellige, og du vil med en kreativ og innovativ tilgang være med til udvikle den sygeplejefaglige praksis i daghospitalet. Vores mål er at udvikle og forbedre de enkelte patientforløb, så patienten er så meget i eget hjem som muligt og samtidig oplever en professionel og evidensbaseret sygepleje. For os betyder en omsorgsfuld, målrettet og kontinuerlig sygepleje alt.

Arbejdstiderne følger udviklingen i afdelingen. På sigt forventes daghospitalet at have åbent kl. 7-22 alle ugens dage.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at være med til at udvikle daghospitalskonceptet
  • Et to årigt uddannelsesforløb
  • En afvekslende hverdag med patienter fra forskellige specialer.
  • Mulighed for deltagelse i månedlige sygeplejekonferencer som afholdes sammen med afdeling M og via vores fælles sygeplejeakademi ERSSA
  • Et stabilt og trygt arbejdsmiljø, hvor sociale arrangementer er en del af afdelingens kultur
  • En god sammensat kollegagruppe med bred vifte af kompetencer

Vi forventer at vores nye kollega:

  • Kan arbejde med både hurtige/korte patientkontakter samt arbejde med kronisk syge patienter og veksle mellem disse opgaver
  • Er udadvendt, åben og god til at skabe relationer på kort tid
  • Er dygtig til at kommunikere og skabe tillid
  • Arbejder med fokus på patienten
  • Har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde på tværs af specialer
  • Har interesse i at deltage aktivt i afdelingens fortsatte udvikling
  • Har gode pædagogiske kompetencer
  • Arbejder med stor selvstændighed

Hvis du har spørgsmål:

Er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Camilla Schufri Klinkby på tlf.: 30592127 eller oversygeplejerske Anna Sofie Lillevang på tlf.: 21679277


Løn- og ansættelsesforhold:

Sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet.

Såfremt at du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark anvendes de første 3 måneder som prøvetid.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er d. 4/7 2022 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 6/7 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Oprettet:
2022-06-20
Ansøgningsfrist:
2022-07-04
Jobtype:
Fuldtid