profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-07-25
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Trives du med omsorg og relation til patienter og deres pårørende, og ønsker du, at arbejde i en afdeling, hvor vi blandt patienter og pårørende, er anerkendt for vores involvering, opmærksomhed og omsorg. Hvor vi har et tæt fagligt og tværfagligt samarbejde, for hver dag at kunne yde en excellent sygepleje til patienterne og deres familier.

Ønsker du at blive en del af vores hverdag i Medicinske senge C, så har vi en ledig stilling til dig! 

Vi har et struktureret og velorganiseret arbejdsmiljø, da vi vil have plads til, at sætte patienten først, men også for at give mulighed for et godt introduktionsforløb og plads til læring og udvikling. Vi trives med at løfte i flok og når alle tager ejerskab i afdelingen.

Skal du være en del af holdet – så søger vi 2 sygeplejersker pr. 1. august 2022 til 2 faste stillinger på 37 timer eller efter aftale.   

Om Medicinsk sengeafdeling C:

Vi er en afdeling med plads til 23 medicinske patienter, med speciale indenfor Endokrionologi og Nefrologi. Afdelingen er kendt for sin høje anciennitet blandt kollegaerne og vi forstår det som, at afdelingen er et godt sted at arbejde og udvikle sig på, både fagligt og personligt. Det kan fremhæves at afdelingen lige har vundet den nationale hygiejnepris 2021 – for vores arbejde med hygiejne i afdelingen.

Som afdeling kan vi tilbyde dig:

  • Et systematisk oplæringsprogram med en introduktions sygeplejerske, hvor du har eget oplæringsprogram sammensat ud fra hvilke sygeplejefaglige kompetencer og personlige kvaliteter du har med dig.  
  • Et spændende og varieret arbejdsområde med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger.
  • Engagerede, hjælpesomme og kompetente kollegaer i alle aldersgrupper, der alle bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til refleksion.
  • Kolleger med særlige ansvarsområder, som bl.a. arbejder kontinuerligt med sygeplejen, hygiejne, kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi taler åbent om tingene.
     

Vi søger kollegaer som:

  • Brænder for det medicinske speciale.
  • Ønsker at arbejde inddragende med patienten og deres pårørende, og ser dem som værdifulde medspillere.
  • Gerne har medicinsk erfaring eller erfaring fra andre specialer
  • Kan lide og har interesse for at arbejde med den kronisk syge patient og dennes pårørende.
  • Vil bidrage til en forsat udvikling af sygeplejen gennem dialog og refleksion, både på tavlemøderne i afdelingen og i det daglige samarbejde på stuerne.
  • Brænder for udvikling af sygeplejefaget og har ambitioner på sygeplejefagets vegne.
  • Vil bidrage til at fastholde det gode samarbejde og arbejdsmiljø - med respekt for den enkelte kollega og for den gode tone.

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen og vi aftaler gerne en rundvisning i afdelingen. Spørg efter afdelingssygeplejerske Anja Tirsgaard Jensen tlf. 76360968

Vi har i de medicinske afdelinger lavet en film som beskriver hverdagen på vores fantastiske medicinske afdelinger – se den lige her via dette link.

https://vimeo.com/703168213

Ansøgningsfrist: 25/7- 22

Ansættelsessamtaler: Finder sted løbende

Oprettet:
2022-06-20
Ansøgningsfrist:
2022-07-25
Jobtype:
Fuldtid