profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-08-11
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Vil du stå i spidsen for en flok super dedikerede medarbejdere, så er chancen der nu.

Vores ambulante funktioner er vokset gennem de sidste år og vi har derfor valgt at dele ledelsen op inden for det neurologiske område, således at sengeafsnit og ambulatorium får hver deres leder der i et tæt samarbejde skal løse ledelsesopgaverne.

Vi søger derfor en afsnitsledende sygeplejerske til det ambulante område 37 timer i ugen pr 1/10-22. Vi forventer at du i ca. 25 -30 % af arbejdstiden deltager i driftsopgaver/udviklingsopgaver.

Hvem er vi:

Vi er flok på 17 dedikerede og selvstændige medarbejdere. Vi er erfarne, har en lav personaleomsætning, et lavt sygefravær og en flot MTU.  Vi er subspecialiserede inden for hver vores område og elsker at være lidt nørdede. Vi er fysisk ikke placeret samme sted, vi prioriterer socialt samvær med hinanden på tværs af de fysiske placeringer. Mange af os har en delt ansættelse i sengeafsnit/ambulatorie og vi dækker weekendvagter i sengeafsnittet. Vi prioritere udvikling og er med i forskning inden for flere områder.

Vi er lige nu under ledelse af afsnitsledende sygeplejerske fra sengeafsnittet, som også vil blive en tæt sparringspartner omkring medarbejdere der går på tværs, samt kan være en støtte i opstartsfasen. I kommer de første år til at dele kontor, og vil fremadrettet være backup for hinanden i ferie osv.

Fremtiden: Vi skal inden for 2 år flytte sammen i ny ambulatorie bygning. Det glæder vi os helt vildt meget til. Vores fysiske arbejdsmiljø er udfordret af den øgede produktion. Vi skal derfor bruge de næste halvandet år på at ryste os sammen, tale kulturer, skabe nye arbejdsgange og lære hinanden godt at kende. Vi søger derfor en leder der har lyst til at lære os at kende, hjælpe med at se på arbejdsgange og skabe det bedste ambulatorie for hjerne og nervesygdomme.

VI forventer, at du de første måneder er med som føl i de forskellige ambulatorier for at lære vores patientgrupper at kende. Det er vigtigt for os at have en leder der ved hvad der rører sig inden for området, men samtidig også giver os plads til at tilrettelægge selvstændigt.

Vi ønsker en leder der er nysgerrig og som har et godt overblik i forhold til koordinering. En der kan se muligheder sammen med os.

Du interesserer dig for ledelse og kvalitet. Måske har du kompetencer inden for arbejdsgangsanalyser, kvalitetsudvikling eller lignende. Du har lysten til at være med til at flytte et eksisterende ambulatorium over i helt nye rammer, med de muligheder det giver for, at sætte dit eget aftryk på det sammen med os.

Vi er med i både nationale og internationale forskningsprojekter og det er vigtigt at du også har blik for forskningsdelen.

Vi forventer at du:

  • har ledelseserfaring, samt relevant videreuddannelse inden for ledelse, eller er villig til at erhverve dig en lederuddannelse.
  • har evne til at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer i egen afdeling og på tværs af afdelingerne
  • har evne til at skabe trivsel i forandringsprocesser og at du har et godt overblik i forhold til koordinering.
  • har evne til at formidle viden og medinddrage medarbejderne i beslutningsprocessen
  • har en strategisk og visionær tilgang til sygepleje – med blik for nye udviklings- og forskningsmuligheder
  • evner at motivere og engagere dine medarbejdere, at uddelegere opgaver og ansvar på en klar og informativ måde og at følge op på de opnåede resultater.
  • forstår at forvalte personalemæssige og økonomiske ressourcer forsvarligt/ansvarligt
  • er åben og lydhør i din kommunikation

Vi tilbyder: 

  • mulighed for at deltage i udviklingen af Hjerne- og nerveambulatoriet i det nye fælles ambulatorium
  • arbejde i en velfungerende afdeling, med fokus på sammenhængende patientforløb, kvalitet, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og udvikling
  • daglig ledelse af selvstændige, dedikerede og kompetente medarbejdere
  • et tæt samarbejde med den afsnitsledende sygeplejerske for sengeafdeling B2
  • stor indflydelse på eget jobområde og mulighed for kompetenceudvikling
  • et højt sygepleje- og lægefagligt engagement i de subspecialer, der findes i afsnittet
  • en afdeling med fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø og med mulighed for deltagelse i forskellige udviklings- og forskningsprojekter

Du bliver en del af en velfingerende ledergruppe, der har en lydhør og fremsynet afdelingsledelse.

Hvis ovennævnte har vakt din interesse, så er du velkommen til at kontakte Ledende oversygeplejerske Lene Jensen på telefon 30345134 eller via mail Lene.jensen@rsyd.dk for yderlig information om stillingen.

Ansøgningsfrist torsdag d. 11 august 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34

Oprettet:
2022-06-17
Ansøgningsfrist:
2022-08-11
Jobtype:
Fuldtid