Vores dygtige Projektsygeplejerske gennem mange år er blevet headhuntet til nyt job.
Så nu har DU chancen – kom og bliv medlem af et super godt team i Klinisk Forsknings Enhed (KFE)
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
Erfaring inden for klinisk forskning er at foretrække!
Afdeling D har gennem flere år kunnet profilere sig med vigtige forskningsmæssige resultater, og har haft et fast team af projektsygeplejersker til at understøtte dette.
KFE har til formål at højne kvaliteten af afdeling D´s kliniske forskningsprojekter, og opgaverne består primært i at varetage administrative, koordinerende og pædagogiske opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførelse af klinisk kontrollerede forsøg.
I dag har vi et meget velfungerende team bestående af 3 projektsygeplejersker (den ene stopper 1.8), som arbejder tæt sammen med b.la. professorer, afdelingsledelsen samt andre kollegaer fra såvel hele afdelingen som på tværs af hele Odense Universitetshospital. I KFE arbejdes der både med store og små alsidige forskningsprojekter. På nuværende omhandler de b.la. RS-vaccine til spædbørn, lægemiddelforsøg og terapeutisk behandling til kvinder med PCOS samt lægemiddelforsøg med kvinder der er i overgangsalderen, og som lider af hedeture. Arbejdsopgaverne varierer og spænder bredt, hvorfor du kan være sikker på at få en spændende hverdag, hvor dagene ikke er ens.
Dine kvalifikationer og kompetenceprofil:
- Uddannet sygeplejerske. Specialekendskab er ikke en forudsætning
- Har erfaring med projektarbejde og gerne forskningsrelateret arbejde
- Forskeruddannelse, GCP-kursus, LIF, IATA el.lign. er ønskeligt, men ikke en forudsætning. Skal erhverves på sigt
- Arbejder struktureret selvstændigt og systematisk. Prioriterer og koordinerer egne opgaver.
- Motiverer og inspirerer andre
- Udviser overblik og detaljeorienteret klinisk ekspertise
- Har stærke IT kundskaber
- Du behersker såvel skriftligt som mundtligt engelsk på højt niveau
Vi forventer at du er:
- Aktiv i et lille team, der løser opgaverne i flok med plads til forskellighed
- Interesseret i vores patienter og deres oplevelse under deres besøg i afd. D.
- Er flexibel ift arbejdstid og arbejdsopgaver
- Aktiv i at etablere en ny klinisk forskningsenhed
- Koordinerende projektsygeplejerske ift. kolleger i afdelingen
- Proaktiv, selvstændig, energisk, struktureret og pligtopfyldende
- Interesseret i såvel projektarbejde som patientrelateret arbejde
- En person med en åben og nysgerrig tilgang såvel kolleger som opgavesæt
Du skal have lyst til at:
- Medvirke til praktiske opgaver i forbindelse med inkludering af patienter til projekter
- Indsamle data efter individuelle protokoller
- Screene projektdeltagere
- Deltage i møder og konferencer nationalt og internationalt
- Følge op på projektarbejde
- Koordinere udvalgte projekter
- Deltage på såvel nationale som internationale kongresser, og formidle viden og informere om vores forskningsprojekter både mundtligt og skriftligt
Du skal udvise:
- Empatisk patienttilgang og evne relations-dannelse i det korte møde
- Evne til at agere ”blæksprutte” i et mangfoldigt opgavesæt
- Samarbejdsvilje og engagement
- Proaktiv adfærd
Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst. Refererer til forskningsleder/chefsygeplejersken
Der vil blive indhentet børneattest ved eventuel ansættelse.
Ansøgningsfrist: Den 30. juni 2022
Ansættelsessamtaler afholdes løbende samt tirsdag den 28. juni.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pia Dybdal på 4043 3366 eller forskningsleder Lone Kjeld Pedersen 3057 6810.