profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-07-17
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Vil du være med til at udvikle det vigtigste ledelsesteam? så er det dig, vi søger som organisations-udviklings supporter i Medicinske sygdomme og Akutafdelingen, Kolding Sygehus.

Motiveres du af at skabe udvikling og understøtte offentlige ledere i at bedrive tydelig og nærværende ledelse i et spændingsfelt med mange vigtige dagsordner. Så læs mere her;

I Akutafdelingen og Medicinske Sygdomme på Kolding Sygehus sætter vi udvikling af vores ledere og vigtige nøglepersoner øverst på dagsordenen. Vi vil have det bedste udgangspunkt for at træffe kvalificerede beslutninger til gavn for vores patienter og medarbejdere. Derfor sætter vi nu, i en nyoprettet stilling, fokus på organisations- og ledelsesudvikling, coaching og rådgivning. Et af de områder vi stiller skarpt på er hvordan vi agerer i en organisation hvor der er høje følelsesmæssige krav ud fra en systematisk tilgang.

Så er dine forcer at skabe stærke og tillidsfulde relationer og har du erfaring med at analysere og identificere de organisatoriske og ledelsesmæssige udviklingsbehov og formår du i et samarbejde at lykkes med at skabe ønskede forandringer, så har vi brug for dig på vores hold.

Vores ledere og nøglepersoner skal finde gode løsninger i stor kompleksitet, høje ambitioner og i en uforudsigelig hverdag. Vores ledere er bindeled for alle vores afsnit og for vores dygtige og engagerede medarbejdere og er afgørende for vores daglige drift. Du skal derfor kunne understøtte deres trivsel og gennem stærke relationelle kompetencer kunne opbygge tillidsfulde, stærke og fortrolige relationer til lederne og medarbejdere. Du skal samtidig være i stand til at udfordre dem, så de udvikler sig og lykkes med deres opgave.

Dine faglige kompetencer:

  • Stærk til at skabe tillidsfulde relationer på alle niveauer af organisationen
  • God til at forstå og navigere i politisk styrede organisationer
  • Organisationsudvikling og coaching på højt niveau
  • Komplekse processer i både lille og stor skala i organisationen
  • Ledelsesudvikling – både individuelt og i teams
  • Stærk i samarbejdet på tværs af organisationen
  • Metaperspektiv på løsninger og har blik for, hvad der giver mest værdi for organisationen
  • Stærk i kommunikation - også når det gælder de svære samtaler
  • Skabe refleksion, læring og udvikling i organisationen
  • Analyse og identificering af behov hos medarbejderen/lederen

Dine personlige kompetencer:

  • Resultatorienteret og struktureret
  • Troværdig og tillidsskabende
  • Holdspiller
  • Energi, empati og engagement
  • Naturlig flair for at identificere udviklingsbehov
  • Helhedsorienteret tilgang til løsning af opgaver
  • Godt humør og positivt livssyn

Du vil som en del af staben referere til afdelingsledelsen.

Ansættelse pr. 1. september 2022 eller efter aftale. 

Der vil være ansættelsessamtaler 26. juli

Er du interesseret i at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Jannie Falk Bjerregaard på telefonnummer 2831334 eller mailadresse: Jannie.falk.bjerregaard@rsyd.dk.

 

 

Oprettet:
2022-06-17
Ansøgningsfrist:
2022-07-17
Jobtype:
Fuldtid