profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-06-02
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Vi søger omsorgsmedhjælpere/vikarer til Børnehusene Stjernen.

 

Vil du arbejde med rehabilitering og livskvalitet for børn og unge borgere med multiple funktionsnedsættelser? Så er du måske vores nye omsorgsmedhjælper.      

 

Børnehusene Stjernen er en del af Handicap Center Fyn, som udover i Odense, har huse i Nyborg og Kerteminde.

Børnehusene Stjernen er en døgninstitution, som består af Veststjernen, Nordstjernen og Sydstjernen, som hver har plads til 8 børn i alderen op til 24 år. Vores målgruppe er mobile og immobile børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Alle børnene har brug for støtte og guidning i forhold til selvhjulpenhed og de daglige funktioner. Vi prioriterer et omsorgsfuldt og varmt miljø, der er rummeligt og hvor børnene føler sig værdsat. Vores mission er at være det bedste alternativ og supplement til barnets hjem, vores værdiord er autentisk og ordentlighed. Huset har et tæt samarbejde med forældrene, fysioterapeuter, ergoterapeuter og skole, samt tværfaglige udenfor huset.  

Den pædagogiske arbejdsmetode tager udgangspunkt i KRAP, systematik og struktur. Pædagogikken i huset er lagt an på at imødekomme børnenes individuelle fysiske og sociale behov, for der igennem at sikre den enkeltes trivsel og udvikling. Husets struktur bygger på forudsigelighed, overskuelighed og tydelighed. De pædagogiske, praktiske og administrative opgaver er uddelegeret i personalegruppen. 

    

Vi tilbyder dig:    

  • En fagligt stærk organisation med en høj grad af specialisering.    
  • Introdage, hvor du får grundig introduktion til arbejdet.    
  • Et meningsfyldt og udfordrende job, hvor du skal være med til at præge mål og værdier i vores organisation.

Vi forventer at du:    

  • Du kan arbejde struktureret.     
  • Du besidder fysisk og psykisk robusthed, da der jævnligt forekommer uhensigtsmæssig adfærd, i både selvskadende og udadreagerende.   
  • Du er positiv og ser mulighederne i stedet for begrænsninger.     
  • Du er bevidst om dine mestringsstrategier i pressede situationer.     
  • Du kan formulere dig på skrift og håndtere pc på brugerniveau.      
  • Du er engageret og udviklingsorienteret.      
  • Du er en tydelig person overfor børnene og dine kolleger, både verbalt og nonverbalt, og at du til stadighed reflekterer over etikken i arbejdet med de mest pleje- og omsorgskrævende børn og unge.      
  • Du ser dokumentation som en integreret del af det pædagogiske arbejde.     
  • Er fleksibel og mødestabil.   
  • Har kørekort.     

Arbejdstiden hedder 05:45-22:15. Vagterne ligger ikke i et fast rul, men er tilpasset i en 4-ugers plan.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susan Linnet på telefon 29 20 22 31 for yderligere oplysninger.     

 

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag sendes elektronisk og skal være os i hænde senest d. 2. juni 2022.

Der bliver løbende kaldt til jobsamtale. 

 

Læs mere om Børnehusene Stjernen på vores hjemmeside:   

http://www.handicapcenterfyn.rsyd.dk/wm512500   

 

Børnehusene Stjernen  

Festgræsset 14  

5220 Odense SØ 

 

Oprettet:
2022-05-12
Ansøgningsfrist:
2022-06-02
Jobtype:
Deltid