profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-06-05
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Vil du gøre en forskel for vores 2.000 brugere i en spændende organisation og har du interesse og flair for arbejdet med varestamdata der udgør kernen i vores indkøbs- og logistiksystemer? 

Region Syddanmark er i gang med at modernisere og digitalisere indkøbsområdet yderligere. Dette skal ske gennem en række projekter, der har til formål at ensarte og hæve datakvaliteten i vores indkøbs- og logistiksystemer. 

Vi søger derfor 2 medarbejdere til regionens nyoprettede stamdatateam, som er placeret i Strategisk Indkøb. Teamet skal være med til at sørge for en effektiv og sikker vareforsyning til Region Syddanmarks 25.000 ansatte 530 praktiserende læger. 

Stamdatateamet skal sikre korrekte og fyldestgørende varestamdata i regionens kommende Product Master Data System (PMDM-system), hvor stamdata fødes og bl.a. leveres videre til vores fælles indkøbs- og lagersystem ILS. Teamet skal løbende sikre vedligeholdelse og korrekt indlæsning af varestamdata, således at regionens sygehuse får de varer, som de skal bruge, når de bestiller via indkøbssystemet. Vi har i dag mere end 100.000 varenumre i vores indkøbssystem.

Stamdatateamet varetager følgende opgaver, som du vil indgå i

  • Vareoprettelse, vedligeholdelse og kvalitetssikring af varestamdata samt datavask og oprydning i stamdata.
  • Indlæsning af varekataloger i kommende PMDM-system (XML, CSV formater) 
  • Assistance ved konverteringsopgaver
  • Support i forbindelse med oprettelse og vedligeholdelse af centrale data på varer, vareleverancer og elektroniske varekataloger i vores kommende PMDM-system og vores indkøbs- og lagersystem ILS
  • Vedligeholdelse af fælles retningslinjer og arbejdsprocesser   for bl.a. stamdatahåndtering, varetekststruktur, som vi sammen med vores sygehuse løbende optimerer 
  • Løbende dialog med vores sygehuses indkøbs-, lager og logistikfunktioner, som vi har et tæt samspil med 
  • Løbende dialog med vores vareleverandører omkring varestamdata
  • Sikre effektiv formidling omkring stamdata internt i afdelingen og til vores sygehuses indkøbs- og logistikafdelinger
  • Ad-hoc opgaver i forbindelse med vores stamdataprojekt og fortsat udvikling af datainformationer, som understøtter forretningens behov.

Da stamdatateamet er under opbygning, skal du regne med en opgaveportefølje, der varerier over tid i takt med regionens og stamdatateamets behov. Teamet har et tæt samspil med øvrige funktioner i Strategisk Indkøb, herunder bl.a. vores E-handelsteam og Kontraktteam samt den daglige projektledelse.

Vores forventninger til dig
Vi lægger vægt på at du har erfaring i at arbejde med varestamdata – gerne inden for større offentlig eller privat virksomhed – og du ved, hvor vigtigt det er, at have korrekte og fyldestgørende stamdata.
Det er samtidig et must, at du har flair og interesse for at arbejde med data, og har en god forståelse for varestamdatas betydning og værdi i forsyningskæden, herunder at vores sygehuse får de varer, som de skal bruge, når de køber ind. 

Endvidere ser vi gerne, at du 

  • har solid dataforståelse og sans for at arbejde med stamdata og rutineret Excel bruger
  • er struktureret, kvalitetsbevidst og disciplineret i dit arbejde og formår at lave løbende omprioriteringer, så vigtige opgaver bliver løst først 
  • er systemstærk og har erfaring med anvendelse af indkøbssystem, evt. kendskab til PMDM-system
  • er serviceminded og energisk i samspillet med dine kolleger og samarbejdspartnere og evner den gode dialog, men også holde fast, når det er nødvendigt
  • er nysgerrig og har lyst til at tillægge dig viden inden for vores varer og sætte dig ind i vores arbejdsgange
  • ikke er bange for at tage ansvar og foreslå bedre måder at gøre tingene på, men trives også i de rutineprægede opgaver og følger opgaven til dørs

Om os
Du bliver en del af et nyoprettet stamdatateam i Strategisk Indkøb og en del af projektet for modernisering af stamdataløft og e-handel. Projektet skal frem til 2024 bl.a. anskaffe et nyt PMDM-system til opbevaring stamdata på indkøbsområdet. Projektet skal samtidig gennemføre et løft af eksisterende stamdata og udvikle nye retningslinjer for oprettelse og vedligehold af stamdata. 

Strategisk indkøb er en ambitiøs og topprofessionel indkøbsorganisation, der er helt i front og anerkendt for vores samarbejde og dialog på højt niveau, både i leverandørkæden og med vores mange brugere. 

Du kan forvente at arbejde i en spændende og effektiv afdeling med stort drive, og engagerede og dygtige kolleger. Et godt kollegialt miljø, hvor humor, fleksibilitet, trivsel og en uformel kultur vægtes højt i en hverdag ofte i højt tempo, hvor vidensdeling og sparring er en helt naturlig del af vores hverdag. Vi har en positiv tilgang til nye udfordringer og du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt i et job med stor selvstændighed og indflydelse. Vi forventer til gengæld engagement, resultater, samarbejde og nysgerrighed på opgaven.

Om Region Syddanmark
Vi er. 25.000 ansatte i Region Syddanmark, fordelt på 5 sygehusenheder, psykiatrien, socialområdet og administrationen, hvor Strategisk Indkøb ligger. Region Syddanmark er en af Danmarks største arbejdspladser. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til  gældende overenskomst inkl. pension.

Stillingerne er faste fuldtidsstillinger på 37 timer med flekstidsordning, gode muligheder for at arbejde hjemmefra, og med en god balance mellem arbejde og fritid, hvor der er rum til det hele menneske. 
Arbejdssted er Strategisk Indkøb, Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle
Vi er placeret centralt i Vejle med egen parkeringsplads og tæt på banegården.

Stillingen forventes besat 15. august eller senest 1. september 2022. Ansættelsen sker med reference til indkøbschef Annette Bjørn.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Anna J. Schiermer på 2920 1637 eller kontrakt- og systemspecialist Suzette E. Jørgensen på 2046 0383.  

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 5. juni 2022.  Vi forventer at afholde 1. samtale onsdag den 15. juni 2022 og 2. samtale tirsdag den 21. juni 2022. Mellem samtalerne vil du blive bedt om at gennemføre en test.
 

Strategisk Indkøb er den centrale indkøbsorganisation i Region Syddanmark og har ansvaret for en række strategiske opgaver inden for regionens indkøb, udbud og kontraktstyring, herunder en ny funktion for oprettelse og vedligeholdelse af vores mere end 100.000 varestamdata.

Vi arbejder på tværs af organisationen om at skabe værdifulde og bæredygtige indkøbsløsninger til gavn for vores sygehuse, patienter og miljøet og sikre at vores sygehuse og institutioner får leveret de rigtige varer og ydelser til rette tid, kvalitet og lavest mulige totalomkostninger.

Oprettet:
2022-05-12
Ansøgningsfrist:
2022-06-05
Jobtype:
Fuldtid