profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-05-29
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Er du vores nye, engagerede sygeplejerske i Hudafdeling I?

Hudambulatoriet på Patienthotellet 7.sal søger pr. 1. august 2022 eller efter aftale en positiv og engageret sygeplejerske, der vil være med til at sikre god sygepleje af høj kvalitet til vores patienter og pårørende.

Du vil komme til at arbejde i et spændende speciale, med tværfagligt samarbejde, høj grad af faglighed, samt fokus på udvikling og forskning.

Vi modtager patienter til undersøgelse for og behandling af svære hudsygdomme. I vores afsnit møder vi primært patienter med kroniske hudlidelser som psoriasis, eksem, både kontakteksem og atopisk dermatit, bindevævssygdomme, blære- og sårdannende hudsygdomme, nældefeber, samt arvelige sygdomme i hud og slimhinder.

Som sygeplejersker arbejder vi både selvstændigt og i teams med lægerne. Vi sikrer at patienterne modtager information, vejledning og behandling, samt tilbyder samtaler der kan styrke dem i at tage vare på deres eget forløb og sygdom. Vi anser pårørende for vigtige medspillere, da vi har patienter i alle aldersgrupper med forskellige behov.

Om afdelingen generelt
Hudafdeling I og Allergicentret er den eneste specialafdeling i Region Syddanmark, der varetager diagnosticering, undersøgelse, behandling og pleje af patienter med alle former for hudsygdomme, allergiske sygdomme og seksuelt overførbare sygdomme. Vi modtager patienter i alle aldersgrupper, primært til ambulant behandling, men også med mulighed for indlæggelse. Patienterne kommer dels fra Region Syddanmark, men vi modtager også patienter til højt specialiseret behandling fra hele landet.

Afdelingen består af tre afsnit, der i alt modtager ca. 300 ambulante patienter dagligt. Læs mere om Afdeling I her

Vi tilbyder dig:

  • En afdeling, der har fokus på samarbejde, fleksibilitet og forståelse for helheden i det daglige arbejde 
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde, trivsel og social kapital, som vi alle er medansvarlige for 
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger 
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling 
  • En afdeling der er aktiv i national og international forskning 

Vi ønsker, at du:

  • Har interesse i og forståelse for kroniske patienter, gerne erfaring med nogle af de patientkategorier vi følger, men det er ikke et krav
  • Kan skabe kvalitet i det korte møde med patienten og dennes pårørende 
  • Trives i en travl hverdag med et højt flow af patienter
  • Er i stand til at have overblik og kan prioritere tid og opgaver
  • Har et godt humør og positiv tilgang til nye udfordringer og forandringer 
  • Har lyst, evne og vilje til at medvirke til udvikling 
  • Bidrager til et sundt arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings-og Takstnævn.  

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse. 

Yderligere oplysninger
Kan du se dig selv som vores nye kollega, men har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at høre nærmere ved at kontakte:

Afdelingssygeplejerske Maria Kofoed Jensen
Tlf. 6541 3203
Mail: maria.kofoed.jensen@rsyd.dk

Eller

Afdelingssygeplejerske Bettina Trettin
Tlf. 6541 2706
Mail: bettina.trettin@rsyd.dk

Afsøgningsfrist den 29. maj 2022.

Samtaler afholdes i uge 23 og 24.

Oprettet:
2022-05-12
Ansøgningsfrist:
2022-05-29
Jobtype:
Fuldtid