profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-06-03
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

I FAM Svendborg befinder vi os i lykkelige omstændigheder, da vi har personale, der venter sig.

Vi søger derfor personale til at tage sig af vores akutte patienter, mens de nybagte mødre i en periode skal på barsel og sikre en god start for den nye generation.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Du kommer ikke til at kede dig.
  • Fantastiske kollegaer der har ry for at tage godt imod nye
  • Der er altid en at spørge, og du står derfor aldrig alene
  • Du vil i akutsygeplejen opleve et af de mest spændende specialer

Hvor skal du starte?

  • Gerne 1/7, 1/8 eller efter aftale.
     

Dine primære opgaver vil være (afhænger selvfølgelig af, om du er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent):

I akutmodtagelsen laver vi den første vurdering, når patienten ankommer. Du er sammen med dine kommende kollegaer med til at sikre, at det gode patient forløb startes op allerede ved modtagelsen.

I udredningen af patienten varetager du en bred vifte af opgaver, som strækker sig fra triagering, observationer, pleje, stabilisering, udfører ordineret behandling, opstart af iltbehandling, anlæggelse af IV adgange og anden instrumentel sygepleje, samtidig med at din kommunikation med patienten og pårørende er væsentlig i forhold at være ramt at akut opstået sygdom. Du vil skulle kunne koordinere og prioritere dine opgaver i en hverdag med et højt patient flow. 

Du vil ligeledes skulle varetage kontakten til primærsektor, da overgangen til eget hjem efter en indlæggelse kræver koordination og tværfagligt samarbejde.

Det grundlæggende sygepleje er ikke et glemt element i en akutmodtagelse og det vægtes højt, at den sættes i spil, til gavn for patienten.

  • Funktion, hvor du modtager de ambulanceindlagte patienter.
  • Funktion, hvor du modtager de mest alvorligt syge og skadede patienter i samarbejde med anæstesien.
  • Funktion, i modtagelsen, hvor du modtager medicinske selvhenvendte patienter.
  • Funktion, i sengeenheden, hvor patienter er indlagt – hvor du har ansvar for det gode patientforløb.
  • Funktion, hvor du har et tæt tværfagligt samarbejde omkring behandling af patienter samt koordinering af patientforløb.
  • Funktion, hvor du skal samarbejde med primærsektor omkring den gode overgang til hjemmet efter indlæggelse.

 

Britt, sygeplejerske i Akutmodtagelsen fortæller: ”Jeg trives godt i Akutmodtagelsen, fordi jeg elsker uforudsigelighed, tempo og hurtige beslutninger. Jeg har god mulighed for videreuddannelse og faglig sparring med mine fantastiske kollegaer”.

 

Vores Akutmodtagelse i Svendborg ligger centralt i byen. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor du møder patienter i alle aldre og sociale lag og deraf spænder opgaverne vidt og kræver bred faglighed.  

Vi er et dynamisk afsnit, hvor tempoet er højt og hvor vi har fokus på at forbedre og udvikle afsnittet. Vi ser gerne, at du har mod på at bidrage såvel fagligt som personligt i hverdagen og være med til at fortsætte udviklingen i vores afsnit.

 

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion
  • Individuelle introduktionsforløb med mentor samt løbende opfølgning ved kliniske sygeplejespecialister.
  • En dynamisk personalegruppe med et godt sammenhold.
  • En uforudsigelig hverdag, hvor vi prioriterer høj faglighed, tæt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
  • Gode læringsmuligheder og et individuelt kompetenceudviklingsprogram.

 

Du er den rette kandidat, hvis:

  • Du har interesse i at arbejde med den akutte patient og dennes pårørende i den akutte fase.
  • Du kan planlægge og strukturere dit arbejde i en uforudsigelig og udfordrende hverdag.
  • Du kan se muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er udadvendt, positiv og har en anerkendende tilgang til hverdagen. 
  • Du har lyst til at have fri 2 weekender i træk. Arbejde hver 3 weekend i 8-timers vagter eller hver 2 weekend i 8-timers vagter eller alternativ hver 3 weekend i 12-timers vagter med efterfølgende fri hver 6 uge. 

 

Ansættelsesvilkår: 

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af Ny Løn. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Det er derfor vigtigt, at du vedlægger en fuldstændig oversigt over uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. 

​Der vil blive indhentet referencer og børneattest. 

Ansøgningsprocedure:

Har annoncen vakt din interesse og har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Stine Bogetoft Tyllesen på tlf. 5132 7631/mail: stine.bogetoft.tyllesen@rsyd.dk. 

​Ansøgningsfrist: mandag d. 3 juni 2022

Ansættelsessamtale forventes afholdt snarest derefter

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning. 

Oprettet:
2022-05-12
Ansøgningsfrist:
2022-06-03
Jobtype:
Fuldtid