profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-06-19
Virksomhed: Region Syddanmark
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

En god arbejdsplads med et tæt kollegialt sammenhold, tid til sygeplejen og plads til udvikling.

Vi er en flok engagerede kollegaer, der søger ny kollega – vi kan tilbyde dig et trygt miljø, hvor der er høj trivsel og gode rammer til at udvikle din sygepleje. Vi har fokus på at patienten får den bedste pleje baseret på høj kvalitet og patientsikker pleje.

Vi tilbyder en 37 timers stilling fra 1. august 2022. Har du ikke specialuddannelsen i Intensiv, vil du få mulighed for at starte dette fra 1. oktober 2022.

Vi har 8 intensive pladser. Pleje og behandling hos den intensive patient foregår i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi ønsker at tilbyde et professionelt patientforløb, som hos os betyder; høj kvalitet, kontinuitet, helhedspleje og høj patient- og pårørendeinddragelse.

Vi er normeret til 55 plejepersonaler i afsnittet. Der vil være andre som dig, der er nye i afsnittet og samtidig kollegaer der har været her i mange år, da intensiv er et speciale med mange udviklingsmuligheder.

Du kan læse mere om intensivt afsnittet og hele afdelingen her:  Anæstesiologisk Intensiv Afdeling og Intensivafsnittet på afd. V - Svendborg 

 Forventninger til dig:

  • har dansk autorisation som sygeplejerske
  • relevant erfaring fra intensiv eller medicinske/kirurgiske afdelinger
  • fungerer med skiftende arbejdstider, hvor du på 4 uger skal forvente at have 8-9 aften- og/eller nattevagter  
  • På sigt er indstillet på at uddanne dig som Intensiv specialsygeplejerske.

Hos os får du mulighed for at blive en dygtigere sygeplejerske

Vi kan tilbyde:

Et planlagt individuelt bedside introforløb på 10-12 uger, hvor du er tilknyttet 1-2 mentorer. I din intro vil der både være kliniske og teoretiske dage.
Efter endt intro vil du skulle varetage sygeplejen ved den lettere intensive patient med sparring fra kolleger.

Efter 2 års sygehuserfaring forventes det, at du tager den 2-årige specialuddannelse i afsnittet. Uddannelsen starter to gange om året. Yderligere oplysninger om uddannelsen findes her.

Er du intensivsygeplejerske  – vil vi aftale en intro, der passer til den erfaring du kommer med.

Du vil med specialuddannelsen få mulighed for at være en del af vores udgående akutfunktion ”Outreach Team”, som går ud til kald fra stamafdelingerne.  

Afhængig af dine kompetencer og interesser, vil der også være mulighed for at få ansvar for opgaver inden for læringsmiljø og udvikling i afsnittet. Her arbejder vi teamorganiseret. 

Vi udvikler hinanden

Vi er et udviklingsorienteret afsnit med et aktivt læringsmiljø for alle.

Du vil blive en del af dette læringsmiljø, hvor der hver onsdag er undervisning og tavlemøde, og løbende afholder vi supervision og undervisning i udvalgte emner.

Vi ønsker, at alle medarbejdere har mulighed for at blive inddraget i forbedringsarbejdet, lige nu har vi 8 tværfaglige forbedringsteams der sikrer, at vi har en høj faglighed i afsnittet. 

Balance mellem arbejdsliv og privatliv er vigtigt for os

Derfor vil du opleve her, at få stor indflydelse på arbejdsplanlægningen via MIN TID, mulighed for 12 timers vagter, afspadsering og forskellige weekendrul.  

​Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Bente Storm, tlf. 21 74 59 92 eller mail: bente.storm@rsyd.dk  

 ​Du er også velkommen til at aftale en dag, hvor du kan være med i afsnittet.   

Løn- og ansættelsesforhold:

Efter gældende overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af lokal løndannelse, hvorfor det er vigtigt at medsende en fuldstændig oversigt over uddannelse og erhvervserfaring.

Ansøgningsfrist: den 19.06.22

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.  

Oprettet:
2022-05-10
Ansøgningsfrist:
2022-06-19
Jobtype:
Fuldtid