Region Syddanmark

Afdelingslæge søges til Kvindesygdomme og fødsler, Kolding Sygehus

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Kvindesygdomme og fødsler søger en afdelingslæge til ansættelse i obstetrikken med tiltrædelse 1. oktober 2021.    

Vi søger helt konkret

  • en afdelingslæge med særlig interesse inden for medicinske sygdomme i graviditeten.

Ansøgere med forsknings- og IT-interesse vil blive foretrukket.  

Vi er et engageret hold af fagprofessionelle, der arbejder sammen om at implementere viden og forskningsresultater i patientforløb og klinisk praksis.  
Kvaliteten er i højsæde i det tværfaglige samarbejde i de forskellige teams. 

Vi prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor åbenhed, dialog og uddelegering er nøgleord.   

Speciallægerne er opdelt i en obstetrisk og en gynækologisk søjle. Vagtarbejdet i aften, nat og weekender er i begge søjler.     
Vagten er 10-skiftet med 2 speciallæger (eller en kursist og en speciallæge) i tilstedeværelsesvagt.     

Vi har årligt 14.700 besøg i Kvindesygdomme ambulatorium samt 3.300 fødsler og ca. 25.000 ambulante obstetriske besøg.

I afdelingen arbejdes der med in situ simulationstræning, som alle medarbejdere deltager i. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst.   

Yderligere informationer  
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Annemette Lykkebo, tlf. 7636 2518.   

Ansøgningsfristen er 17. maj 2021. Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter.     

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret