Region Syddanmark

Arbejde hver 3. weekend og 3 ugers sammenhængende sommerferie på Universitetscenter for Rygkirurgi

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

 

Lyder det attraktivt, så er vi måske noget for dig.

 

Vores sygeplejersker får børn, så derfor kan vi tilbyde en fast stilling i blandede vagter på 37t/uge eller efter aftale på Universitetscenter for Rygkirurgi, UCR og U-ambulatorium
Stillingen ønskes besat 1. juli 2021 eller efter aftale.

 

Vi kan tilbyde

  • Et spændende job og et spændende speciale, hvor du har mulighed for at sætte alle dine sygeplejefaglige og personlige kundskaber i spil og videreudvikle disse
  • Du bliver oplært i specialet efter dine ønsker og behov ved erfarne og kompetente kolleger i afsnittet
  • Du får undervisning i neurokirurgi og sygepleje til neurokirurgiske patienter på Introkursus i Neurokirurgi
  • Du har mulighed for forskellige specialfunktioner ud fra dine interesser og karriereønsker
  • Du får en stabil gruppe af kollegaer, som vil medvirke til, at du trives
  • Du får en kombination af yngre samt erfarne kollegaer med et godt socialt fællesskab
  • Vi har stor aldersspredning i patientklientellet. Mange patienter har konkurrerende sygdomme.
  • Afsnittet rummer kortvarige som længerevarende indlæggelsesforløb, og der er stor mulighed for at følge patientforløb.

 

Om dig

  • Du har interesse inden for sygepleje til den rygkirurgiske patient
  • Du kan arbejde struktureret og målrettet
  • Du udviser fleksibilitet, hvor det er nødvendigt
  • Du har gå-på-mod, er nysgerrig, tager initiativ
  • Du er god til at prioritere og forvalte din egen tid og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du evner at skabe et frugtbart og respektfuldt samarbejde mono- såvel som tværfagligt
  • Du er den gode kollega, som medvirker til et godt arbejdsmiljø



Om afdelingen

Universitetscenter for Rygkirurgi er et neuro- og ortopædkirurgisk afsnit under Neurokirurgisk Afdeling U for patienter med sygdomme i ryggen. Vi har 18 senge på hverdage og 16 senge i weekenden. Vi har et stort flow i afsnittet og mange af vores patienter går hjem allerede dagen efter operationen.
Afdeling U har 2 sengeafsnit, et ambulatorium, intensivt afsnit samt operationsgang.
Der er et godt samarbejde på tværs af afsnittene, og personalet fra UCR deltager i de forambulante forløb i ambulatoriet.

 

Vi er kendt for at have høj grad af faglighed mhp. at sikre helhed, kontinuitet og effektivitet i patientens forløb. Afdelingens sygeplejersker indgår således i et tæt og konstruktivt samarbejde med læger, fysio- og ergoterapeuter, farmakonomer, sekretærer og social- og sundhedsassistenter, og vi arbejder i forskellige faglige grupper med fokus på at udvikle sygeplejen.

Vi har stort fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø og arbejder med Min Tid, så du har stor indflydelse på din arbejdsplan. Du kan forvente at arbejde 4 weekender på 12 uger.

Vi har en fleksibel udnyttelse af ressourcerne på tværs af afsnittene og lukker sammen med U-1 i ferieperioder, hvilket giver gode vilkår for ønsker til ferie.


 

For yderligere beskrivelse af afsnittet samt uddybelse af de enkelte afsnits funktioner henvises til vores hjemmeside, hvor du også kan se vores præsentationsvideo.



Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, og er omfattet af aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.


Vil du vide mere

Kom gerne og besøg os eller kontakt afdelingssygeplejerske Vibeke Herskild eller stedfortræder Line Eithz Bauer på tlf. 6541 1359 / 6541 3781 for at høre nærmere.


Din ansøgning

Du skal sende din ansøgning elektronisk via link herpå siden.
Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Charlotte Ho1lmann, Neurokirurgisk Afdeling U.

Ansøgningsfristen er d. 17.05.2021



Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret