Afdelingslæge søges til Neuroteam med funktion i Center for ADHD, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense | JobDanmark
Region Syddanmark

(Udløbet) Afdelingslæge søges til Neuroteam med funktion i Center for ADHD, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vi søger pr. 1. juni 2021 en afdelingslæge til vores ambulante team, Neuroteam. I teamet udreder, diagnosticerer og behandler vi børn, unge og voksne i Center for ADHD. Der vil også være eventuellle konsultative opgaver i forbindelse med regionsfunktion på voksenområdet. Neuroteamet løser opgaver på hoved-, regions- såvel som højt specialiseret niveau.

Som vores nye afdelingslæge bliver du en del af en større lægegruppe med både speciallæger og yngre læger under uddannelse.  

Dine kompetencer 

  • Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • Du har gode samarbejdsevner - også i komplekse krydsfelter, hvor du arbejder netværksbaseret, tager initiativ og ansvar 

Vi tilbyder 

  • En spændende stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med udredning og behandling i forindelse med Center for ADHD
  • Dedikerede kollegaer 
  • Mulighed for at udfolde dine faglige og personlige kompetencer 


Om afdelingen 

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Afdelingen er regionens universitetsafdeling på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Ifølge specialeplanen dækker BUP-O Fyn for patienter på hovedfunktionsniveau, og hele Region Syddanmark for patienter på regions- og højt specialiseret niveau. Det skaber muligheder og perspektiver i vores daglige arbejde og faglige udvikling.  

Vi vægter forskning og uddannelse højt og ønsker, at afdelingen vedvarende befinder sig i toppen af dansk børne- og ungdomspsykiatri. 

Børne- og ungdompsykiatrien i Region Syddanmark er organiseret i to selvstændige afdelinger. I vores afdeling har vi organiseret os i fire funktionsområder. Vores ambulatorier arbejder i teams inddelt efter diagnosegrupper. Afdelingen har et døgn- og dagafsnit med 22 senge og herunder regionens fire børnesenge. 

Afdelingen har i alt omkring 170 ansatte. 

 

Løn- og ansættelsesforhold 

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem FAYL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokalløndannelse. Dette betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. 


Hvis du vil vide mere 

Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos ledende overlæge Ulla Skov Jørgensen på tlf. 99 44 86 04.

Ansøgningsfristen er den 12. april 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. april 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Funktionsbeskrivelse for afdelingslæger

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret