Region Syddanmark

(Udløbet) 2 socialpædagoger søges, til Autismecenter Syddanmark – Afd. Hus B og C i Ringe.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vi søger:

  • 1 socialpædagog i et barselsvikariat på 34 timer/uge, fra d. 1. April 2021, i en særforanstaltning ved en borger der kræver massiv støtte både fysisk og psykisk, hvor normeringen er 2:1. Barselsvikariatet forventes at vare i et år.
  • 1 socialpædagog på 37 timer/uge, fra d. 1. Marts 2021.

Vil du arbejde på en spændende arbejdsplads med fokus på rehabilitering, livskvalitet, selv og medbestemmelse og for voksne borgere med autisme. Så er du måske vores nye kollega på Holmehøj?

Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, og vores værdiord er: Ordentlighed i det vi gør og siger, Vækst i fagligheden og Rum til fornyelse og begejstring.

Vi ønsker at være et Center i udvikling, hvor teamsamarbejde og refleksion er vigtige elementer. Autismecenter Syddanmark er et højt specialiseret Center med tilbud til børn, unge og voksne, der har behov for pædagogisk støtte. Enkelte af borgerne har udadreagerende og selvskadende adfærd, som vi har stor fokus på i forhold til arbejdsmiljøet. Alle har brug for guidning i forhold til deres sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udvikling. Se hjemmesiden. Vores pædagogiske grundlag er bygget på valide og anderkendende metoder med fokus på den rehabiliterende tilgang. Vores pædagogiske grundlag er TEACCH, hvor struktur og forudsigelighed er vigtige elementer. Vi arbejder desuden ud fra KRAP, og Low Arousal.

Både Hus B og C er 2 højt specialiseret døgntilbud med et med plads til 8 borgere i hvert hus. Borgerne er mellem 36-68 år, der alle bor i egen lejlighed og har gode fællesarealer. Vi yder desuden støtte og vejledning til 3 borgere i eget hjem §85, samt er VISO-leverandør. Vi samarbejder tæt med Centrumværkstedet, der er borgerens arbejdsplads/dagtilbud. Desuden har vi et tæt samarbejde med borgernes pårørende og andre relevante samarbejdspartnere. Alle borgerne har i forskellig grad autisme, som medfører at borgerne har massivt behov for pædagogisk støtte.

Arbejdstiden tilrettelægges efter en 8 ugers grundplan. Du kan primært forvente arbejdstider mellem kl 7.00 og 23. Du skal forvente at arbejde hver anden weekend. I hus C vil der være døgnvagter.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt fagligt miljø med en høj grad af specialisering
  • Arbejde i et Center, hvor der er fokus på faglig udvikling og mulighed for supervision
  • Faglige temadage, møder og sparring
  • Introdage, hvor du får grundig introduktion til arbejdet
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • At du bliver en del af en personalegruppe, der samtidig er en del af en stor organisation, hvorfor vidensdeling på tværs forventes
  • En ledelse og omgangstone, der er præget af synlighed og anerkendelse
  • Løn efter overenskomst.

Vi forventer at du:

  • Kan og tør reflektere over egen praksis
  • Kan opstille faglige mål for borgeren og kan arbejde struktureret og systematisk efter disse mål
  • Kan arbejde ud fra borgernes individuelle behov for støtte, som kan variere meget ud fra den enkelte
  • Har øje for borgernes selv og medbestemmelse
  • Kan arbejde med detaljen, er vedholdende og kan arbejde med langsigtede mål
  • Kan modtage og give fremadrettet feedback med henblik på fælles mål og udvikling
  • Er klar og tydelig i din kommunikation, både verbalt og nonverbalt
  • Arbejder anerkendende og konfliktnedtrappende
  • Ser dokumentation som en integreret del af det pædagogiske arbejde
  • Opfatter personlig pleje og omsorg som en naturlig del af arbejdet, som kan forekomme i større eller mindre grad ved den enkelte borger.
  • Har kørekort

Nærmere oplysninger kan fås hos afdelingsleder i hus B: Karina Lindkvist Bastholm på 61615131, eller hos afdelingsleder i Hus C: Henriette Lund på 40197377

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag. Søg elektronisk via linket herunder

Ansøgningsfristen er 22/1. Vi forventer at have ansættelsessamtaler i uge 4.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    Teglgårdsparken 36, 5500 Middelfart

  • Oprettet:

    2021-01-08

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-22
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret