Region Sjælland

2 Sygeplejersker til Slagelse Akutafdeling

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vil du gerne være akutsygeplejerske? Så er det nu, du skal søge!

Vi er helt sikkert ikke som de andre. Vi er Region Sjællands største akutafdeling med vores 56 senge. Vi holder, hvad vi lover, og det er vi stolte af. Hos os kan du få mange gode weekend- og nattevagter, der styrker både din økonomi og din faglige profil. Vi behandler 46% af alle akutte patienter i regionen, så du kan forvente travle vagter med fuld fart på. Vi er en del af et samlet sygehus og vi arbejder på at færdigbehandle så mange patienter som muligt i Akutafdelingen. Det er en fordel med en bred viden... … men vi ved af erfaring, at det nok skal komme.

Vi arbejder hele tiden på at styrke vores kompetencer, i forhold til de problemstillinger vores patienter kommer med. Vi arbejder tæt sammen med de fleste af sygehusets afdelinger, dog lidt tættere med det kirurgiske personale. De har nemlig også deres daglige gang i afdelingen.

Vi er alle unge af sind, og vi holder meget af den stemning det skaber på vores arbejdsplads. Vi forventer derfor, at du vil bidrage til denne kultur. Når du starter hos os, kan du forvente op til 2 måneder i introprogram alt efter, hvad du har med i bagagen. Det er jo ikke alle, der har været sygeplejersker i 10 år. Endvidere kan vi med tiden tilbyde dig en uddannelse inden for det akutte område. Adgang til kurser i afdelingen er for alle uanset anciennitet, men adgang til akutuddannelser sker efter tur.

Nå ja, du kan stort set selv vælge hvor mange timer du vil ansættes på, jeg vil dog gerne have, at du i introduktionsperioden er på 37 timer, og primært i dagvagt. Samtaler og ansættelse finder sted løbende, så vent ikke med at søge.

Som noget helt unikt kan jeg også tilbyde fast nat, hvis det skulle have din interesse. Ellers er der tale om skiftende vagter.

Find os på Facebook! Der er lidt små videoer fra afdelingen og Sygehuset.

@AKASlagelse

Vil du gerne se afdelingen eller bare høre mere om stillingen, kan du kontakte mig på 51 72 97 36. Med venlig hilsen Afdelingssygeplejerske Jesper Skovgaard Gaasedal

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    4180 Sorø

  • Oprettet:

    2020-12-15

  • Ansøgningsfrist:

    2021-02-09
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret