Region Sjælland

Afdelingsleder til dagtilbud

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Afdelingsleder til dagtilbud – borgere med udviklingshæmning og autisme

CareMatch søger for Else Hus, Karlslunde

I dagtilbuddet skal du vejlede personalet i deres praksis og tilsikre udviklingen af et godt arbejdsmiljø med høj trivsel. Du bliver en del af en nyetableret ledergruppe og får indflydelse på videreudviklingen af vores tilbud.

Ledelse og struktur

Som afdelingsleder formår du at skabe gode rammer, der imødekommer behovet for den gode arbejdsplads. Vi ønsker, at du fokuserer og fastholder en rolig og tillidsfuld atmosfære for medarbejderne og beboere.

Du kan sætte retningen for medarbejdernes faglige indsats og sikre kvalitet i den faglige dokumentation. Vi arbejder ud fra den enkelte medarbejders – og gruppens behov for udvikling.

Du er optaget af kontinuerlig udvikling af de menneskelige potentialer og tilsikrer en refleksiv praskis gennem dialog og samskabelse. Herunder evner du at vejlede personalet, så vi fortsat arbejder sammen om mål, principper og rammer for det pædagogiske arbejde.

Opgaverne er derudover generel administration, herunder arbejdsplanlægning og dokumentation, beskrivelser til tilsyn samt pårørendesamarbejde.

Videreudvikling af vores fælles kultur

Vores afsæt er den fælles kerneopgave som er at skabe udvikling, trivsel og omsorg for at højne livskvaliteten for den enkelte beboer – derfor gør vi os umage, hver gang vi går på arbejde.

Vi har dedikererede og pædagogisk uddannede medarbejdere, som du skal videreudvikle organisationen med.

Du bliver en del af et nyt og proaktivt ledelsesteam, hvor du har mulighed for indflydelse. Vi forventer, at du kan bidrage til vores positive udvikling gennem fælles forståelse af opgaveløsningen - samt skabe faglig stolthed og fremhæve styrkerne i et samlet team.

Din faglige og personlige profil

Stillingen kræver, at du kan håndtere både faglige og driftsmæssige opgaver.

Du er nærværende og formår at skabe overblik samt definere rammer for arbejdet med udgangspunkt i din anerkendende ledelsesstil.

  • Har en relevant uddannelse

  • Dygtig og tillidsvækkende personaleleder

  • Kan give faglig sparring til medarbejderne

Om Else Hus

Vi er et regionalt dag- og botilbud for voksne over 18 år med udviklingshæmning og autisme. Dagtilbuddet er beliggende i Karlslunde og tilbyder beskæftigelse/aktivitet/samvær for 18 beboere med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov.

Beboernes funktionsevne varierer i forhold til den psykiske udviklingshæmning og deres sociale- og kommunikative formåen.

Generelt har beboerne brug for omfattende socialpædagogisk støtte og hjælp i hverdagen, som bliver tildelt efter den enkelte beboers behov.

Else Hus er en socialpædagogisk funderet enhed, der arbejder metodisk med pædagogiske værdier med henblik på at sikre den enkelte beboer en oplevelse af sammenhæng, forudsigelighed og kontinuitet i den daglige pædagogiske indsats.

Yderligere informationer
Vi samarbejder med CareMatch om denne ansættelse, og du er velkommen til at kontakte Stefan Førster-Christensen på tlf. 30 950 957 eller sfc@carematch.dk eller Ditte Høy Olsen på tlf. 31 32 92 29 dho@carematch.dk til en uforpligtende og fortrolig samtale om stillingens indhold.

Ansøgningsfrist d. 20. april 2021

  1. samtalerunde afholdes d. 22. april

  2. samtalerunde afholdes d. 26. april

om Else Hus

Else Hus er et regionalt dag- og botilbud for voksne mennesker med udviklingshæmning og autisme.

Fælles for beboerne på Else Hus er, at de har behov for hjælp og støtte til alle funktioner, samt en genkendelig og forudsigelig hverdag som er tilrettelagt ud fra den enkeltes ressourcer og behov.

Else Hus ligger i Karlslunde og rummer tre selvstændige bo-enheder med plads til 6 beboere i hvert hus, vores dagtilbud, som benyttes af alle vores beboere, samt to særforanstaltninger beliggende i Lejre.

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    4180 Sorø

  • Oprettet:

    2021-03-30

  • Ansøgningsfrist:

    2021-04-20
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret