Region Hovedstaden

(Udløbet) Afdeling for Medicinske Sygdomme søger afdelingssygeplejerske – Herlev

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vi søger en afdelingssygeplejerske / sygeplejerske med ledelseserfaring, der ønsker at udleve sin drøm om at stå i spidsen for en flok engagerede og dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i vores sengeafsnit for hormon- og stofskiftesygdomme.

Afsnittet har aktuelt alle stillinger besat (80% sygeplejersker), og personalegruppen er kendetegnet ved et godt sammenhold og en stærk sygeplejefaglig profil.

Din ledelsesprofil:

  • Du er en empatisk og anerkendende leder, samtidig med, at du kender og handler ud fra dit ledelsesrum
  • Dit udgangspunkt er tillid til personalets kompetencer
  • Du er åben og opsøgende i forhold til udvikling af egen ledelsespraksis og du søger ledelsessparring, når du er usikker
  • Du værdsætter at indgå i et netværk af erfarne afdelingssygeplejersker, der mødes dagligt
  • Du er kommunikativt stærk, men ser gerne, at personalet er med til at formulere de fælles mål
  • Patienter og pårørendes gode oplevelser er alfa og omega for dig
Derudover har du:

  • Min. 3-4 års erfaring som sygeplejerske i medicinsk eller tilsvarende afdeling
  • Erfaring med ledelse og gerne relevant lederuddannelse
  • Specialeerfaring er absolut ikke et must, da vores plejegruppe som nævnt er fagligt velfunderede
Vores sengeafsnit for hormon- og stofskiftesygdomme har 17 senge til medicinske patienter med både specialesygdomme og andre medicinske sygdomstilstande. Hertil kommer specialiserede subfunktioner indenfor steroid- og paraffinolie misbrug samt somatisk behandling af patienter med anoreksi – i tæt samarbejde med Psykiatrisk Center Ballerup.

Ud over dine afdelingssygeplejerskekolleger, så er din nærmeste tværfaglige samarbejdspartner afsnittets funktionsansvarlige overlæge og den tilknyttede kliniske sygeplejespecialist.

Din ledelsesramme

Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital er organisatorisk opbygget efter de fire specialer: endokrinologi, geriatri, infektionsmedicin og lungemedicin. De fire specialer har sengeafsnit og ambulatorier på begge matrikler og de ledes hver især af én samlet områdeledelse. Du træder ind i en ledelsesmæssig stærkt ledet afdeling, som i 2020 har høstet store roser fra Arbejdstilsynet for vores organisering og arbejde med arbejdsmiljøet. Hertil er et af afdelingens sengeafsnit af DSR udpeget som årets arbejdsplads.

Du indgår i den endokrinologiske områdeledelse (3 afdelingssygeplejersker + den specialeansvarlige overlæge) samt i afdelingens samlede ledergruppe med ledere fra de 4 specialer på både Herlev og Gentofte matriklerne. Der er et meget tæt samarbejde mellem afdelingssygeplejerskerne, både på Herlev matriklen og i afdelingens samlede afdelingssygeplejerskegruppe på tværs af de 2 matrikler.

Vi sætter uddannelse af personalet såvel som studerende og elever i afsnittet meget højt, og vi har indført – og håndhæver – ”15 faglige minutter” hver eneste dag. Hertil kommer fastlagt ugentlig tværfaglig undervisning.

Elementer som driftsmålsstyring anvendes målrettet til at sikre fremdrift i kvaliteten af sygeplejen og på tværs af afdelingen arbejder afdelingssygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister løbende med evidensbasering af sygeplejen.

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Louise Dam Falkedal tlf.: 40 12 39 19, eller ledende oversygeplejerske Flemming Olsen 28 83 22 88, mail flemming.olsen@regionh.dk , hvis du har spørgsmål til stillingen, eller endnu bedre – gerne vil besøge afdelingen før du sender din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 21. januar 2021 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes: Tirsdag d. 26. januar om formiddagen



Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    2730 Herlev

  • Oprettet:

    2021-01-04

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-21
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret