Region Hovedstaden

(Udløbet) Akademisk medarbejder til at udbrede et nyt behandlingstilbud i psykiatrien til mennesker med dobbeltdiagnoser

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Har du lyst til at være med til at etablere et nyt ambulatorie og sikre udbredelsen af en ny model for specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer?

Så er denne stilling som akademisk medarbejder i Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling (APU) på Psykoterapeutisk Center Stolpegård måske noget for dig.


Psykoterapeutisk Center Stolpegård søger en akademisk medarbejder til projektunderstøttelse, koordinering og kommunikation i udbredelsen af ny model for behandling og tværsektorielt samarbejde for mennesker med dobbeltdiagnoser

Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)?
APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse og forbedre en model for fleksibel psykoterapeutisk behandling og koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser. Vi behandler mennesker med angst, depression, PTSD og/eller personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik og samarbejder med syv kommunale rusmiddelcentre. Du kan læse mere om APU her.

Om jobbet
I 2021 er det planlagt at udvide APU med et helt nyt team af behandlere og nye kommunale samarbejdspartnere. Det er her du kommer ind i billedet: Vi har nemlig brug for en dygtig akademisk medarbejder, der kan understøtte administrative opgaver og projektledelse af udbredelsen af behandlingstilbuddet.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med lederen af det nye ambulatorie. Desuden skal du hjælpe med at etablere samarbejde med nye kommunale samarbejdspartnere indenfor rusmiddelområdet.

Du har god mulighed for at præge jobbet, da det er en nyoprettet stilling, men nogle af opgaverne vil b.la. være:

  • Planlægning, koordinering og kommunikation
  • Projektledelse
  • Understøttelse af ledere
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale
  • Samarbejde med vores kommunale samarbejdspartnere
  • Sekretariatsbetjening af styregruppe, bl.a. dagsorden, mødemateriale, referater osv.
Vores forventninger til dig
Du er uddannet akademiker eller kontoruddannet med videreuddannelse. Du er systematisk, stærk skriftligt og kommunikativt, og har gerne erfaring med projektledelsesværktøjer og projektledelse. Du har gerne kendskab til forbedringsarbejde (LEAN), da vi arbejder ud fra Kvalitets- og Forbedringsmodellen i Region Hovedstadens Psykiatri.

Herudover er det en klar fordel, hvis du har kendskab til enten det regionale eller det kommunale system – allerhelst har du kendskab til projektsamarbejde på tværs af sektorer. Det er også en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til sundhedsvæsenet.

Interesseret?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsleder Morten Kistrup på morten.kistrup@regionh.dk eller tlf. 38 64 54 40.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med start den 1. marts.2021 eller snarest muligt. Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 1 år, dog med mulighed for forlængelse. Du vil have kontorplads på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Søg stillingen via link på siden senest den 15. januar 2021 kl.12
Vi holder ansættelsessamtaler den 25. januar 2021

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i 3 ambulatorier samt Forskningsenhed og Kompetencecenter for psykoterapi. Ambulatorierne er: Ambulatorie for Angst og tvangstilstande (OCD), Ambulatorie for Personlighedsforstyrrelser og Traumer samt Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling for patienter med en ikke-psykotisk dobbeltdiagnose. Centret huser desuden KAG Sekretariat, forskningsenhed og Sekretariat for Behandlingseffekt.

Yderligere oplysninger om centret på www.psykiatri-regionh.dk/apu

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    2820 Gentofte

  • Oprettet:

    2020-12-14

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-15
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret