Region Hovedstaden

(Udløbet) Afdelingslæge med særlig interesse for traumatologi søges til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vi søger en speciallæge i ortopædisk kirurgi til en fast stilling som afdelingslæge.

Stillingen ønskes besat af en speciallæge med interesse for traumatologi og ønske om at subspecialisere sig indenfor dette område. Der er ikke en formel fase 4 uddannelsesplan, men der gives god mulighed for kirurgisk udvikling, ligesom kursusdeltagelse og lignende prioriteres.

Stillingen er til besættelse den 1. marts 2021.

Stillingen er med bagvagtsfunktion. Afdelingslægerne, 1. reservelægerne og i mindre udstrækning overlægerne udgør bagvagtslaget. Vagterne er med tilkald fra hjemmet fra kl. 20.45.



Afdeling for Led- og Knoglekirurgi er placeret på to matrikler på henholdsvis Herlev og Gentofte Hospital. Afdelingen på Herlev Hospital dækker al akut ortopædkirurgi samt infektionskirurgi i Region Hovedstadens Område Midt, der omfatter Herlev og Gentofte Hospitals optageområde. På Gentofte-matriklen har afdelingen højt specialiseret funktion på skulder- og albuekirurgi samt håndkirurgi. Der er desuden regionsfunktion i fod- og ankelkirurgi samt en betydelig produktion af hofte-/knæprotesekirurgi og idrætskirurgi. Yderligere oplysninger om afdelingen kan findes på hospitalets hjemmeside.



Du skal i din ansøgning forholde dig til de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel.

CV samt speciallægeautorisation skal ligeledes vedlægges ansøgningen.



Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 15.01.21

Ønskes yderligere oplysninger om stillingen kan følgende kontaktes:

Sektionsansvarlig overlæge Peter Søndergaard (tlf.nr. 38 68 65 75)



Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    2730 Herlev

  • Oprettet:

    2020-12-10

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-15
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret