profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-10-24
Virksomhed: Region Hovedstaden
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
Gode arbejdsforhold og høj faglighed – bliv dialysesygeplejerske på Hvidovre Hospital.

Vi brænder for høj faglighed og er netop kåret til Danmarks bedste dialyseafdeling i 2021.

Uanset om du er erfaren eller nyuddannet sygeplejerske, vil du med vores strukturerede introduktionsprogram og kollegiale støtte, blive ”klædt godt på”, til at kunne varetage arbejdsopgaverne i et trygt miljø.



Vi søger en kollega

  • Der er nærværende, nysgerrig og reflekterende
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan lide at arbejde på en højteknologisk afdeling.
  • Kan lide at arbejde med patientinddragelse med fokus på patientens ressourcer, undervisning og vejledning af såvel patient og pårørende.
  • Der er faglig engageret og tager medansvar for, at vi fortsat udvikler sygeplejen.
Vi tilbyder

  • Et 8-ugers introduktionsforløb udenfor normering, hvor du får oplæring i specialet ved vores SSFU og kontaktsygeplejerske.
  • Opfølgende samtaler ved SSFU hver 2. måned.
  • Individuelt tilpasset kompetenceudviklingsprogram og kompetencegivende undervisning.
  • ARTIS-kursus
  • Nefrologisk grunduddannelse og nefrologisk efteruddannelse.
  • Godt på vej i sygeplejen målrettet de nyuddannede sygeplejersker
  • Medindflydelse på arbejdstidstilrettelæggelse ved ”min tid”.
  • Et arbejdsliv uden nattevagter


Fakta om afsnittet:

  • Vi er et team bestående af 20 sygeplejersker med stor erfaring indenfor dialyse, som dagligt ledes af en oversygeplejerske. Andre tætte samarbejdspartnere er vores kliniske sygeplejespecialist, SSFU, områdeansvarlige overlæge, sekretær og dialysetekniker.
  • Vi brænder for, at patienten modtager dialysebehandling og sygepleje af høj faglig standard. Vi har fokus på patienten og dennes pårørende, og arbejder med patientinddragelse og medansvar.
  • Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på respekt for hinanden, høj arbejdsmoral og arbejdstilfredshed.
  • Vi er rigtig glade for vores afdeling, hvor godt humør, høj faglighed og kollegaskab kendetegner os.
  • Vi har 20 dialysestationer med ugentlig kapacitet til 80 patienter i enten centerhæmodialyse eller Limited Care.
  • Vi bor i nye, lyse og funktionelle lokaler hvor der er rart at være for både medarbejdere og patienter.
  • Åbningstid mandag – fredag kl 7.30-21.30, lørdag kl 7.30-14.30 og søndag kl 14.30-21.30.
  • Du skal regne med 6-8 aftenvagter på 4 uger og weekendvagt hver 3. eller 2./4. weekend.
  • Fast aftenvagt er også en mulighed.
  • Dialyseafsnittet på Hvidovre Hospital er satellitafsnit til Afdeling for Nyresygdomme på Herlev-Gentofte Hospital.
Har du lyst til at høre mere om stillingen – eller vil du gerne se afdelingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Charlotte Gro Kinnunen på tlf.: 23486350 eller pr. mail: charlotte.gro.kinnunen@regionh.dk



Geografi:
2730 Herlev
Oprettet:
2022-09-22
Ansøgningsfrist:
2022-10-24
Jobtype:
Fuldtid