profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-10-18
Virksomhed: Region Hovedstaden
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
Lige nu mangler vores dygtige anæstesisygeplejersker kolleger. Vi har bl.a. derfor igangsat samlingen af den akutte og stationære kirurgi på én operationsgang, så vi er samlet, før vi i 2024 flytter ind i vores nye hospitalsbygning. Vi vil også i nær fremtid etablere en dagkirurgisk enhed.

Så hvis du er interesseret i både af flytte med over i nye, flotte bygninger, men også være med på den del af rejsen, der starter nu, så hører vi gerne fra dig.

Etablering af Dagkirurgisk Enhed

Sammen med vores kolleger fra Abdominalcenteret og Ortopædkirurgisk afdeling, skal vi gang med at etablere en dagkirurgisk enhed. Hvis du er til den dagkirurgiske sygepleje, så vil der på sigt være mulighed for at blive tilknyttet den nye enhed.


Nye specialer i 2026
Inden for få år skal vi for første gang have gynækologi, obstetrik og pædiatri på vores hospital. Det er faglige udfordringer, som vi glæder os til. Hvis du har erfaring med et eller flere af disse specialer eller interesseret i at opnå de nødvendige kompetencer, så er det endnu en grund til at søge job hos os.

Hvis du er nyuddannet, får du god mulighed for at lande i din nye rolle. Vi lægger stor vægt på at sikre, at du får opbygget den nødvendige faglige identitet, inden du, sammen med dine kolleger, bliver introduceret til de nye specialer.

Lige nu bedøver vi til planlagt og akut-kirurgi inden for specialerne gastroenterologi og ortopædkirurgi. Vi bedøver også patienter til Videncenter for sårheling, Dermatologisk afdeling og ved ECT-behandlinger og DC-konverteringer. Udover det varetager vi hospitalets akutfunktion døgnet rundt. Det giver et bredt og alsidigt arbejdsområde.



Lidt om os
Bispebjerg Hospital har et meget varieret patientgrundlag. Det giver spændende faglige udfordringer og variationer over alle døgnets timer. Det kan vi lide.

På anæstesiafdelingen er vi en bredt sammensat personalegruppe, med en god blanding af erfarne anæstesisygeplejersker og nyuddannede, og vores sosu-assistenter arbejder både aften og weekend.

Vi har dagvagt, aftenvagt og om natten rådighed fra vagtværelse.

Vi prioriterer:

  • at være konkurrencedygtig på lønnen
  • at passe godt på vores gode arbejds- og uddannelsesmiljø
  • at tage mest muligt hensyn til den enkelte, når vi lægger vagtplanen
  • at udvikle den anæstesiologiske sygepleje, anæstesimetoder og anæstesispecialet
  • at mødes i tværfaglige grupper indenfor anæstesirelevante områder
  • at tilbyde coaching i grupper samt relevante kurser og uddannelse – særligt postgraduat uddannelse i anæstesispecialet.
Som nyansat

Som nyansat anæstesisygeplejerske får du et skræddersyet introduktionsforløb, hvor vi tager udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer. Du får også en grundig introduktion til Ortopædkirurgisk Afdeling og Abdominal Centeret, som er vores tætteste samarbejdspartnere. Du skal selvfølgelig også møde resten af dine kolleger på anæstesiologisk afdeling, som indbefatter et intensivafsnit, et perioperativt afsnit, et intermediært afsnit, en smerteklinik og Giftlinjen.

  • Du vil få tydelig, nærværende og lydhør ledelse
  • Du vil have gode muligheder for selv at påvirke din faglige udvikling gennem individuelle kompetenceudviklingsplaner (CPD)
  • Du vil få rig mulighed for at bruge og udvikle de kompetencer, du har med dig
  • Der vil være rotationer mellem funktioner og specialer, så du får muligheder for at opøve forskellige kompetencer.
  • Du vil få tilbudt ALS kursus og andre relevante kurser.
Ansættelsen er pr. 1/12 2022 eller efter aftale og som udgangspunkt 37 t./ugtl.
Ansøgningsfrist er 18/10 kl. 12.00. Vi afholder løbende samtaler.


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorte Overgaard på tlf. 20278969 eller mail dorte.overgaard@regionh.dk. Du er også velkommen til at komme forbi og besøge os.

Besøg os på Instagram: anaestesien bfh


Om Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital er et mindre hospital fra 1913, der løbende er blevet renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2025 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:

https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

Oprettet:
2022-09-22
Ansøgningsfrist:
2022-10-18
Jobtype:
Fuldtid