profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-10-07
Virksomhed: Region Hovedstaden
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
Akutberedskabet søger to vagtplanlæggere der vil være med til at lave de bedst mulige vagtplaner for vores engagerede medarbejdere på vagtcentralen.

En spændende arbejdsplads

Region Hovedstadens Akutberedskab er en døgnåben virksomhed som har til formål at sikre borgerne hjælp ved akut sygdom og tilskadekomst. Bl.a. via sundhedsfaglige opkald ti 1-1-2 og Akuttelefonen 1813.

Dine opgaver

Du bliver en del af et team af dygtige og selvkørende vagtplanlæggere, der vægter den gode kvalitet i arbejdet og det fælles arbejdsmiljø meget højt.

Din primære opgave består i at udarbejde detaljerede døgndækkende vagtplaner hvor der er størst mulig overensstemmelse mellem personalets vagtønsker og hensynet til driften, og selvfølgelig indenfor gældende arbejdsmiljølovgivning, overenskomst og lokalaftaler.

I stillingen på 1-1-2 vil du i et team af to blive ansvarlig for vagtplanlægningen for sygeplejerskerne på 1-1-2.
I stillingen på 1813 vil du indgå i et team sammen med to kolleger om ansvaret for vagtplanlægning for sygeplejerskerne, yngre læge og speciallægerne på 1813.

Vagtplanlæggergruppen arbejder tæt sammen om driften på vagtcentralen.

For at opnå den bedst mulige vagtplan vil du arbejde tæt sammen med de ansvarlige sektionsledere for personalegruppen, og du vil være i daglig dialog med medarbejderne.

Udover vagtplanlægning vil dine opgaver også indeholde opgaver af administrativ og personalemæssige karakter, f.eks.:

  • Dialog med medarbejdere omkring vagter
  • Dialog med sektionsledere omkring data på fremmøde, fravær m.m.
  • Ferieplanlægning og afstemning
  • Indberetning af løn
  • Bistand til sektionsledere og vagtledere omkring akut opståede situationer i vagtplanlægningen
  • Indkaldelse af personale til akut dækning
Du vil med udgangspunkt i relevante data være på forkant med de kommende planperioder og komme med forslag til forbedringsmuligheder.

Din profil

  • Du har erfaring med udfærdigelse af vagtplaner, gerne også fremmødeplaner og bemandingsplaner
  • Du har et godt kendskab til overenskomster
  • Du er ambitiøs og løsningsorienteret
  • Du har en faglig relevant uddannelse
  • Du er god til at kommunikere og trives med at være i dialog med alle interessenterne
  • Du har sans for detaljen og arbejder struktureret med opgaverne
  • Du har gode kompetencer inden for Office-pakken
  • Du hurtig til at tilegne dig ny viden
  • Du er serviceminded
  • Du evner at have mange bolde i luften
Det er en fordel hvis du arbejdet med vagtplanlægning/Optima tidligere.

Arbejdstiden

Du ansættes med en arbejdstid på op til 37 timer/uge, og din daglige arbejdstid ligger indenfor normal arbejdstid på hverdage.

Ansættelsestidspunkt

Hurtigst muligt.

Vi investerer i dig

  • Du får en grundig introduktion til dine arbejdsopgaver
  • Du deltager i Region H´s vagtplanlægningskurser
  • 1-1 samtaler med din leder
  • Jævnlige personalemøder
  • Et godt arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for HK.

Yderligere oplysninger

Du kan finde yderligere oplysninger om Akutberedskabet på www.regionh.dk/akutberedskabet

Hvis du mener at stillingen er noget for dig, og du har de efterspurgte kompetencer/erfaring hører vi meget gerne fra dig.

Ønsker du at høre yderligere om stillingerne kan du kontakte:

Sektionsleder 1-1-2, Anders Nordahl Sørensen, 29 31 13 17

Sektionsleder 1813, Maria Wiberg Eegholm, 29 40 48 39

Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist

Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag, under ”øvrige dokumenter” senest fredag d. 7. oktober 2022

Geografi:
2750 Ballerup
Oprettet:
2022-09-21
Ansøgningsfrist:
2022-10-07
Jobtype:
Fuldtid