profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-09-27
Virksomhed: Region Hovedstaden
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
Er du erfaren sygeplejerske og værdsætter du en hverdag, hvor relationen til patienten er i centrum? Ønsker du at bidrage til det gode patientforløb og få opbygget relationer på tværs af afsnit, samt forme en nyoprettet stilling har vi lige nu et godt tilbud.

Introduktion:

Vi vil øge kvaliteten i vores patientforløb inden for hoftefrakturer på tværs af afdelinger, derfor opretter vi en ny funktion som udgående hoftesygeplejerske. Det betyder at du vil blive ansat på led-og knoglekirurgi og er med i den daglige normering. Når, vores samarbejdspartner i skadestuen ringer og melder en patient med oplagt hoftefraktur, vil din opgave være at gå i skadestuen og afhjælpe akutsygeplejersken med at klargøre patienten til det videreforløb. Her er en vigtig opgave at inddrage patienter og pårørende i det kommende forløb og derved understøtte tryghed og kvalitet fra starten af forløbet. Der vil også være enkelte hjemmebesøg hos udskrevet patienter, hvor du med telefonisk kontakt til geriater, kan tage ud til vores patienter og følge op på status efter udskrivelse.

Samarbejde med Akutmodtagelsen:

At varetage klargøringen af en patient med hoftefraktur en kompleks og spændende opgave der med fordel kan varetages af to erfarne sygeplejersker (en akutsygeplejerske og en erfaren ortopædkirurgisk- eller geriatrisk-sygeplejerske).

Klargøringen består bl.a. i at inddrage og informere patient og pårørende i forløb, optimere patient inden EPI-anlæggelse, operation og indlæggelse. Ydermere arbejder vi for at patientens ønsker og forventninger kommer i spil fra starten af indlæggelsen.

Udgående hoftesygeplejerske er en delt stilling, da denne skal varetages hele døgnet, det betyder at du er udgående hoftesygeplejerske 50% af arbejdstiden

En vagtplan kan fx se sådan her ud:

1 uge dagvagt (7:30-15), udgående. 1 uge dagvagt (7:30-15), T119. 1 uge senvagt 9-18), udgående og 1 uge blandede vagter (eller efter ønske), T119. samt weekendvagt hver 4. uge i tidsrummet 12-20 eller 9-18. Sen- eller aftenvagter vil/kan være som koordinerende, det betyder at du ikke har direkte patientansvar, men er ansvarlig for flow og modtage ny indlagte patienter.

Som nyansat:

Sengeafsnit 2 bliver du modtaget af de bedste kollegaer! Du gennemgår et grundigt introduktionsprogram over 6 uger, hvor du bl.a. får tildelt en mentor, en buddy, og er i tæt samspil med vores kliniske specialister, sygeplejerske med specialfunktion samt vores afdelingssygeplejerske.

På vores afdeling værdsætter vi et godt arbejdsmiljø, og trives sammen socialt! Vi spiser bl.a. morgenmad sammen hver fredag, både plejepersonale, læger og farmakonomer.

En af de bedste ting ved at arbejde på T119 er, at vi altid er i godt humør og at der er plads til forskelligheder. Har man fået det forkerte ben ud af sengen, så bliver man altid i godt humør af at komme her. – Bitten, sygeplejerske, 6 års erfaring på led- og knoglekirurgi.

Vores speciale:

Vores afdeling er normeret til 32 sengepladser og modtager patienter indenfor det traumatologiske speciale døgnet rundt.

Vi er inddelt i to afsnit;

Ortogeriatrisk: som primært består af patienter med hoftefrakturer. Her prioriteres der med god normering, så der er tid til at yde god sygepleje og omsorg. Patienterne her har ofte flere komorditeter og andre komplekse, medicinske problemstillinger. Dette stiller et stort krav til fagligt niveau og behandling- derfor har vi også en fast tilknyttet geriater på afdelingen i hverdagene.

Traumatologisk: Her indlægges patienter med alle former for frakturer herunder, malleolfrakturer, humerusfrakturer mm. Samt traumatisk pneumothorax. Traumatologisk afsnit er som regel kendetegnet ved kortere indlæggelser og her er der derfor i høj grad fokus på korttidssygepleje.

Som sygeplejerske i vores afsnit, kan du veksle mellem at være i ortogeriatri- samt traumeafsnittet. Din dag vil derfor variere meget, samtidig med, at du vil få et tæt tværprofessionelt samarbejde med læger, fysioterapeuter, diætister mm.

Vi sætter en stor ære i hele tiden at udvikle os fagligt for at sikre en høj kvalitet i både behandlingen og sygeplejen. Derfor har vi også en ugentlig undervisnings-seance med enten interne eller eksterne underviser i samarbejde med vores kliniske specialister.

Jeg er blevet taget rigtig godt imod. Der er en helt særlig energi på 119, folk er professionelle, engageret i deres arbejde og der er plads til alle – Maria, 9 måneders erfaring på led-og knoglekirurgi

Vi søger en kollega som:

  • Har stor erfaring inden for ortopædkirurgi eller geriatri
  • Gode samarbejdsevner
  • God til at arbejde selvstændigt og i teams
  • Klar til at oprette og videreudvikle denne nyoprettet stilling
  • Har interesse for akut, kirurgisk og kompleks sygepleje.
  • Udviser fagligt engagement, har interesse for udviklingstiltag og selv er opsøgende i forhold til nye tiltag og forbedringer.
  • Er fagligt ambitiøs og sætter en ære i at yde en sygepleje af høj kvalitet.
  • Brænder for at give komplekse og skrøbelige patienter en optimalt forløb med høj kvalificeres sygepleje.
  • Har gode samarbejdsevner, samt bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Aktivt medinddrager patienter samt pårørende i pleje og behandling for dermed at bidrage til sammenhængende forløb af høj kvalitet på tværs af sektorer.
  • Har lyst til at have en hverdag med de bedste kollegaer
Vi tilbyder en afdeling som:

  • Værdsætter og prioriterer, at vores patienter får en sygepleje og behandling af høj kvalitet.
  • Stræber efter at have et højt fagligt niveau, og hvor vi er entusiastiske og tør søge nye veje og udvikle os sammen.
  • Giver en grundig introduktion og oplæring, som understøttes af ONBOARDING og et skemalagt introduktionsprogram for nyansatte.
  • Understøtter, at medarbejderen har mulighed for at videreuddanne sig i bl.a. kurser i kritisk syge, samt undervisning lokalt i afdelingen af interne/eksterne specialister.
  • Lytter til nye idéer og understøtter, at nye tiltag kan afprøves
  • Understøtter udviklingen af dine faglige og personlige kompetencer, og hvor vi yder lønbaserede kompetencetillæg
Stillingen er i blandede vagter på ca. 32-37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat pr. 1/11 eller efter aftale. Ansøgningsfrist 27.9 2022.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Heidrun Holm på tlf.nr. 38 68 95 28 eller heidrun.therese.holm@regionh.dk

Geografi:
2730 Herlev
Oprettet:
2022-09-21
Ansøgningsfrist:
2022-09-27
Jobtype:
Fuldtid