profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-10-21
Virksomhed: Region Hovedstaden
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
Så - drømmer du om et arbejdsliv med dygtige og fleksible kolleger og stor variation i arbejdsopgaver, hvor den korte patientkontakt med hurtig diagnosticering, pleje og behandling er særdeles betydningsfuld, så kan du lande på rette sted i 324.

Med et indtag på 35-65 gastroenterologiske patienter i døgnet sættes kompetencer i forhold til at kunne skabe god og hurtig kontakt og lære så meget som muligt om patienten på kort tid højt hos os. Således skaber vi nemlig de bedste rammer for en god oplevelse og en god behandling for vores patienter.

Vore nærmeste samarbejdspartnere er kirurger og medicinere, som er til stede i afsnittet hele døgnet samt afsnittes sekretærer, og vi er dybt afhængige af hvert eneste led i kæden for at kunne give den pleje og behandling, som er nødvendig for den enkelte patient og det lykkes os faktisk ret godt.

Et relativt stort fremmøde i plejegruppen sikrer, at kompetente sygeplejersker altid er parate til at hjælpe en ny kollega, ligesom vores nye kollega forventes at give en hånd, når andre har brug for hjælp.

Forvent ikke at komme sovende til din løn - ej heller om natten… Vi sover aldrig; er altid parate til at tage imod og hjælpe en ny patient.

Om du er ung eller gammel, erfaren eller nyuddannet, så har du sikkert nogle faglige/ personlige kompetencer, du kan smide ind i puljen i 324 og vi kan helt sikkert tilbyde dig god introduktion og indføring i specialerne ved introduktionssygeplejerske, udviklingssygeplejersker og selvfølgelig alle de andre, som kan fungere som mentorer. Vi strikker et intro-forløb sammen, som passer til dig.

Der er så meget mere fantastisk i 324 som jeg har lyst til at dele og det gør jeg gerne over en kop kaffe eller en snak i telefonen.

Skriv eller ring til mig.

Oversygeplejerske Jette Rossen, tlf 60929995, mail jette.rossen@regionh.dk

Ansøgningsfrist: 6/10-22. Samtaler aftales individuelt

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Geografi:
2650 Hvidovre
Oprettet:
2022-09-21
Ansøgningsfrist:
2022-10-21
Jobtype:
Fuldtid