Region Hovedstaden

Afdeling for Hjerne -og nervesygdomme søger sygeplejestuderende til fast ansættelse som timelønnet, hver 2 eller 3 weekend, eller til hve...

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vi søger sygeplejestuderende med interesse for det neurologiske speciale. Erfaring fra specialet er en fordel, men ikke en betingelse. Derimod er engagement og arbejdsglæde en vigtig forudsætning samt lyst til at være en del af en afdeling, som er i rivende udvikling. Du skal minimum have bestået 2. semester på sygeplejerskeuddannelsen.

Vi kan tilbyde dig:

  • At blive inkluderet i en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og en engageret personalegruppe af unge og erfarne kollegaer, hvor fokus er et højt fagligt niveau, arbejdsglæde og trivsel
  • Mulighed for at yde basal sygepleje til den akutte og almene neurologiske patient ud fra den nyeste viden
  • Indblik og mulighed for at udforske et spændende og udfordrende speciale indenfor akut og almen neurologi
  • Mulighed for ansættelse som sygeplejerske efter endt uddannelse, hvis afdelingen har ledige stillinger
  • Et introduktionsprogram, hvor du får 1-2 følge vagter
Du vil indgå i en faglig, kvalitetsbevidst, social og homogen gruppe af yngre sygeplejersker, assistenter og læger, som har et solidt tværfagligt samarbejde, hvor et positivt arbejdsmiljø, høj faglighed og et godt læringsmiljø er det grundlag, der sikre et godt forløb for vores patienter.

Om os

Vores neurologiske patienter indlægges via den fælles akutmodtagelse. På afsnittet udredes og behandles patienterne for almene neurologiske sygdomme som epilepsi, hjernetumorer, hovedpine, multiple sklerose, Parkinson og andre bevægesygdomme. Vi har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 3,5 dag, hvilket betyder at der er et stort flow af patienter gennem afsnittet dagligt.
Vi har stort fokus på et godt og optimalt forløb for de patienter, der er indlagt på eller i kontakt med vores afsnit og derfor arbejder vi målbevidst med at udvikle vores patientforløb. Som et led i dette inddrages afsnittet løbende i projekter, der både omfatter sygepleje, forskning og behandling af neurologiske patienter.

Timer og eksempel på en vagtplan

8 timer om ugen vil se således ud: lørdag og søndag i dagvagt 7.30 – 15.30 eller aftenvagt 15-23.
12 timer om ugen vil se således ud: fredag, lørdag og søndag i aftenvagt 15-23 eller fredag i aftenvagt, lørdag og søndag i dagvagt.
Du vil ikke komme til at tjene for meget i forhold til din SU, hverken på 8 timer eller 12 timer.

Ansøgningsfrist er søndag 23. maj 2021
Ansættelsessamtalerne afholdes løbende også inden ansøgningsfristen.


Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Louise Midjord på tlf.3868 6919 eller mail louise.lind.midjord@regionh.dk



Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret